Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
HARALD HAARFAGRE
22. Begivenheder i Norge. Haralds Giftermaal og Børn.
Efter sit Vesterhavstog synes Harald at have tilbragt en Række af Aar hjemme,
skjønt under idelige Rejser frem og tilbage i Landet, for at befæste sit
Herredømme, og give sine nye Indretninger Kraft. Af hvad der allerede er berettet,
vil det lettelig kunne forstaaes, at han her havde mange Vanskeligheder at kæmpe
med, ej alene fra de mægtige Mænd, af hvilke han fordrede Underkastelse, men
ogsaa fra sine egne Lehnsmænd, der ved den Magt, der blev dem til Deel, følte
sig fristede til Overmodighed og Voldsomhed. Alt dette maatte bidrage til end
mere at gjøre de frisindede og til Selvraadighed vante Herser og Bønder Opholdet
i Hjemmet utaaleligt, og forøge Udvandrernes og de Udvandringslystnes Tal. Af
Jarlerne synes især Haakon Jarl og Atle Jarl at have stolet paa deres Venskab
og Slægtskab med Kongen. Hvorledes Atle Jarls Sønner forsmaaede Svogerskabet
med Ølve Hnuva og efterstræbte ham, er allerede fortalt. Haakon, som allerede
havde saa store Forleninger, fik senere, sandsynligviis efter Roald Jarls Død,
ogsaa Firdafylke, og søgte endnu dertil at tilvende sig Sygnafylke, som Atle
havde under sin Bestyrelse. Der tales om flere mægtige Mænd, som bleve uenige
med Haakon Jarl, og af den Grund maatte flytte til Island. Blandt disse nævnes
Thore Thussesprange fra Amd paa Haalogaland1, Lodin Angel fra Engeløen paa
Haalogaland2, Ølve hvite fra Almdal i Vefsen3, Ørn fra Rogaland, en Slægtning
af Geirmund Heljarskind4, og Vebjørn Sygnakappe i Sogn5. Haakons Indflydelse
har altsaa strakt sig ligefra Helgeland til Rogaland. Det lykkedes ham endelig,
at faa Kongen til at overdrage ham Sygnafylke, men til hans egen Ulykke. Dette
fortælles saaledes: Kongen plejede, naar der ej var Ufred, selv at indfinde sig
paa de Gjestebud, Jarlerne vare skyldige at gjøre for ham, og der modtage de
ham tilkommende Afgifter, hvilket tilsammen kaldtes at tage Veitsler. Han havde
da sædvanligviis 60 Hirdmænd med sig, uberegnet Jarler og fyrstelige Personer
og de, som forrettede Opvartning. Men da han i nogle Aar havde saa meget
andensteds at bestille, at han ikke kunde komme til Atle Jarl, sendte han sine Mænd
istedet for sig; disse indbøde deres Frænder og Venner til at følge med, og kom
saaledes med over hundrede uvedkommende Gjester i sit Følge; de opførte sig
desuden meget usømmeligt, og gjorde megen Uro ved Drikken. Den gamle Atle
fandt sig heri i tre Aar, men i det fjerde syntes han det blev for galt, vilde ikke
taale Hirdmændenes Overmod, men jog dem fra sig med Vanære, og bad dem hilse
Kongen, at han enten kunde tage sine Veitsler selv, eller ogsaa Penge i Stedet.
1 Landnåma III. 14. 2 Landnåma III. 17. 3 Landnåma IV. 1. 4 Landnåma I. 26.
» Landnåma II. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
