Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTERHAVSTOGET 145
havde været ukæmmet og uklippet, og derpaa blev det klippet af Ragnvald selv,
som ved denne Lejlighed gav Harald det velfortjente Tilnavn Haarfagre istedetfor
Øgenavnet Luva, som han hidtil havde baaret. Dette omtales i Snorre Sturlasøns
Bearbejdelse af Kongesagaerne efter Haralds Hjemkomst fra Vesterhavstoget,
og der tilføjes tillige, at Haralds Haar da havde været uklippet i 10 Aar1, med
andre Ord, at ti Aar vare gangne hen, siden Harald aflagde sit bekjendte Løfte,
og begyndte Norges Sammenerobring. Dette, i Forbindelse med de irske og franske
Annaler, tjener til Vejledning med Hensyn til Tidsregningen for Haralds Vester
-havstog. Thi hvis dette Tog fandt Sted forinden de 10 Aar efter Løftets
Aflæggelse vare forbi, maa det have fundet Sted endnu før Hafrsfjordslaget, eller
i alle Fald endnu samme Sommer, som dette stod. Dette bestyrkes deraf, at en
Kongesaga lader Ivar, Ragnvald Jarls Søn, falde i Hafrsf jordslaget2, og at en
anden Saga lader Harald umiddelbart efter dette Slag overdrage Orknøerne til
Ragnvald som Erstatning for Sønnens Tab3. Man kunde derved endog fristes til
at opstille den Formodning, at Toget i Vesterhavet har staaet i umiddelbar
Forbindelse med Slaget i Hafrsf jorden. Men ved nærmere Betragtning bliver det
dog sandsynligere at det har fundet Sted i et af de foregaaende Aar. Vi erfare
af de normannisk-franske Annalister, at Gange-Rolf, Ragnvalds Søn, der stiftede
Hertugdømmet i Normandie, allerførst begyndte at vise sig i Frankrige omkring
876. Han maa altsaa da have været mindst 15 Aar gammel. Men da han paa
den Tid, da Torv-Einar drog til Orknø, endnu ikke synes at have været
fuld-voxen, altsaa i det højeste 12 eller 14 Aar, maa dette have skeet allersenest ved
875; og da Sigurd Jarl ogsaa maa have hersket i nogle Aar, kan Øernes
Undertvingelse idetmindste ikke være sildigere end 872, snarere tidligere. De irske
Annaler henføre Oistins (Thorsteins) Død til 874 eller 875; han underkastede sig,
som vi have seet, det nordvestlige Skotland i Forening med Sigurd Jarl, og denne
maatte altsaa først være bleven Jarl, eller med andre Ord, Toget til Orknøerne
og Syderøerne maatte allerede have fundet Sted, førend han og Thorstein kunde
tiltræde deres Erobringstog. Og i kortere Tid end tre eller fire Aar kunne
Thorstein og Sigurd neppe have hersket. Alle Omstændigheder forene sig saaledes om
at henføre Haralds Vesterhavstog til et af de nærmeste Aar før Hafrsf jordslaget,
der saaledes som det ovenfor er viist, foregik i 872.
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 23.
2 Flatøbogen, Upphaf rlkis &e. Cap. 7.
3 Vatnsdøla Saga Cap. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
