- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
148

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

HARALD HAARFAGRE

Sine første Vikingetog foretog han til Austerveg. En Sommer, da han kom østenfra,
og sejlede forbi Viken, hug han Strandhug der. Rolf, der hørte hjemme paa Møre,
havde rimeligviis som saa mange andre fra det Nordenfjeldske endnu ikke vant
sig til at betragte Viken som en Deel af sit Fædreland, hvor de vare ligesaa
forpligtede til at holde god Orden, som hjemme. Men saaledes vilde Kongen have
det betragtet. Han var just i Viken, blev meget vred, sammenkaldte Thing, og
lyste Rolf utlæg over hele Norge. Hans Moder Hild, Datter af en mægtig Mand
ved Navn Rolf Nefja, rejste selv til Kongen for at bede om Naade for Rolf, men
forgjæves. Kongen, heder det, var saa vred, at det ej nyttede hende at bede.
Da kvad hun et Vers, hvori hun advarede Kongen, og sagde at det ej vilde blive
godt at bides med en slig Ulv, som vist ikke vilde spare Kongens Hjord, om han
gik til Skovs. Men det hjalp altsammen ikke. Rolf maatte forlade Landet. Dog
flyttede han ikke til Island, men drog til Vesterhavs-Landene, herjede paa
Frankrige, og endte tilsidst med at erhverve sig Hertugdømmet Nordmandie, saaledes
som det nedenfor skal vises1.

Da Haralds Sønner voxede til, begyndte ogsaa de at forvolde Uroligheder.
Harald blev tidligt gift, og fik derfor meget tidligt Børn, han havde derhos flere,
baade Egtehustruer og Medhustruer, der skjenkede ham mange Sønner og Døttre.
Hans første Hustru skal have været Haakon Jarls Datter Aasa, hvilken han egtede
strax efterat Haakon havde sluttet sig til ham, altsaa ved 865 eller 866. Som
deres Sønner nævnes Guthorm, Tvillingerne Halfdan svarte og Halfdan hvite, og
Sigfrød; de bleve opdragne i Throndhjem, med Undtagelse af Guthorm, hvilken
Kongens Morbroder, Hertug Guthorm, havde øst Vand paa, opkaldt efter sig,
og opfostret hos sig i Viken. Det fortælles, at Harald efter Slaget ved Hafrsfjorden
skal have ladet den storsindede Gyda hente til sig som Hustru eller Frille, og med
hende haft fire Sønner og en Datter. Ligeledes skal han have haft Svanhild, en
Datter af Eystein Jarl paa Hedemarken, Aashild, en Datter af Ring Dagssøn
fra Ringerike, og desforuden flere Medhustruer fra forskjellige Egne af Landet,
hvis Børn opfostredes, hvor Mødrene havde hjemme, og af hvilke flere i det
Følgende nærmere ville komme til at omtales. Han besluttede endelig at bejle til
Ragnhild den rike (mægtige), en Datter af Kong Erik den yngre i Sønderjylland,
hans Frænde2. Der fortælles, at da hans Sendebud kom for at frembære hans
Ærinde, og Kong Erik bad Ragnhild give et Svar, sagde hun, at om end den
mægtigste Konge i Verden bejlede til hende, holdt hun sig dog for god til at lade
sig nøje med den tredivte Deel af hans Kjærlighed. De tilstedeværende Kvinder

1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24. Fagrskinna Cap. 210, og mange andre Steder.

4 Om Erik den yngre se ovenfor S. 38.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free