- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
152

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 HARALD HAARFAGRE

Harald skal ogsaa ved denne Lejlighed have gjort et Tog til Skotland, eller,
hvad det er det sandsynligste, hans tidligere Vesterhavstog er af Enkelte blevet
forvexlet med dette1. Det var forresten vist ikke overflødigt at foretage en ny
Renselse af hine Farvande, thi Vikinger, landflygtige fra Norge, vedbleve endnu
at holde til der, og gjøre Herjetog til Fædrelandet. Saaledes fortælles der, at
Sølve Klove, der efter Nederlaget ved Solskel havde slaaet sig paa Vikingelivet
og oftere gjort Skade paa Haralds Rige, omsider overfaldt og dræbte hans ældste
Søn Guthorm, der havde fulgt sin Fosterfader Hertug Guthorm som
Befalingsmand over Viken, da han laa med sine Skibe ved Brennøerne i Indløbet til den
søndre Arm af Gaut-Elven, for at værge Landet mod Gauter og Daner2.

Der siges i Kongesagaerne, at Norge en Tidlang efterat Kongen havde
forvundet Tabet af Snefrid, nød god Fred og gode Aaringer3. Men med denne Fred
maatte det være forbi, da hans Sønner begyndte at vække Uroligheder. Og da
der endog i Fredens Dage herskede Misfornøjelse nok med de nye Indretninger,
er det ikke at undres over, at denne Utilfredshed tiltog, da Kongens Sønner selv
gjorde Brud paa den offentlige Rolighed. Derfor finder man ogsaa, at
Udvandringerne ingensinde vare hyppigere, end efter 890. Og det var nu ej længer Syder
-øerne, som det fornemmelig gjaldt, men Island.

23. Islands Bebyggelse.

Denne 0 var, som vi have seet, allerede opdaget af Naddodd, Gardar og Floke
lidt før 870, og havde af den sidste faaet sit Navn. Men den begyndte ikke
formeligt at bebygges, førend efter Hafrsf jordslaget, og det var Atle Jarl og hans Sønner,
som ved deres Overmod og Anmasselser gave den nærmeste Anledning dertil,
ligesom de allerede tidligere havde nødsaget Ølve Hnuva til at flygte fra sit Hjem
og anraabe Kongen om Beskyttelse.

Der levede i Firdafylke to Brødre ved Navn Bjørnulf og Roald, Sønner af en
Romund Gripssøn i Thelemarken. De havde maattet flygte fra Thelemarken

som Begyndelse til den trykte Udg. af Orkn. S., afviger noget fra den ovenanførte. Det heder her, at
Harald lod Orknøingerne tilsværge sig al Odelen; at Einar siden forligtes med Kongen, blev hans Mand,
og tog Øerne i Lehn av ham, uden dog at være skattepligtig, fordi de vare saa udsatte for Angreb; men
at han betalte 60 Mark Guld i Bøder.

1 Det heder nemlig, paa de sidst anførte Steder, at Harald, efter at have faaet de 60 Mark Guld, herjede
paa Skotland, som det heder i Glymdraapa. Men Glymdraapa, der digtedes af Hornklove om Haralds
første Krige, citeres netop af Snorre (Harald Haarfagres Saga Cap. 22), som Vidnesbyrd for at han ved sit
første Vesterhavstog herjede paa Øen Man.

2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 33. Flatøbogen (Upphaf &c. Cap. 8). Olaf Tryggvessøns Saga
Cap. 2. Olaf den Helliges Saga Cap. 1.

3 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 26.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free