Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R AGN VALD JARLS D ØD. H A L F D A N H A A L E G G 151
ligesom han havde overfaldt Faderen, og Kongen, som saaledes ej kunde faa ham
i sin Magt, skal have lyst ham landflygtig over hele Riget1. Det lykkedes virkelig
Halfdan at komme saa uforvarende paa Torv-Einar, at denne maatte søge sin
Frelse ved en skyndsom Flugt over til Skotland, medens Halfdan gjorde sig til
Konge over Øerne. Men endnu samme Aars Høst kom Einar tilbage ligesaa
uventet; det kom til et Slag mellem ham og Halfdan, sandsynligviis mellem
Sandø og Rinansø; Halfdan blev overvunden og nødt til at løbe overbord og
svømme i Land til Rinansø, hvor man ikke strax ledte efter ham, da det allerede
begyndte at blive mørkt. Men om Morgenen efter, da det lysnede, og man
begyndte at lede efter de Flygtende, sagde den skarpsynede Einar: «jeg veed ikke
hvad det er jeg seer der ude paa Rinansø, en Mand eller en Fugl; stundom hæver
det sig op, stundom lægger det sig ned». De roede over til Øen, for at see hvad
det var, og fandt Halfdan, som de toge til Fange, og som Einar dræbte paa den
grusomme Maade, der allerede ovenfor (S. 89) er omtalt, nemlig, som det heder,
ved at riste en Ørn paa hans Ryg, det vil sige, skære Ribbenene fra Rygraden
og drage Lungen ud, idet han gav ham til Odin for at faa Sejr, og kvad et Vers,
hvori han jublede over, at han for sin Deel havde hevnet sin Fader2. Uagtet Kong
Harald havde misbilliget sine Sønners Færd, ja endog erklæret Halfdan
landflygtig, saa fordrede dog de Tiders Anskuelser, at han maatte hevne hans Død.
Hans Sønner vare desuden saa forbittrede derover, og raabte saa ivrigt paa Hevn,
at han tilsidst ikke længer kunde undgaa at gjøre et Tog mod Einar, uagtet han
skal have søgt at faa det udhalet. Harald kom til Orknø, og Einar flygtede over
til Katanes, men der aabnedes Underhandlinger mellem dem, og endelig kom det
til et Forlig, hvorved det overlodes til Kongen at bestemme Bodens Størrelse.
Harald dømte Einar og alle Orknøingerne tilsammen til at betale 60 Mark Guld.
Dette vidste den kloge Einar at benytte til sin Fordeel, idet han tilbød Bønderne,
der klagede over Bodens Størrelse, at betale den for dem, imod at de afstode ham
al deres Odel, det vil sige den egentlige Ejendomsret til Jordegodset, hvorved
det samme Forhold indførtes, som i Norge ved Haralds Erobring. Jarlen
udredede Boden, og blev derved Øernes virkelige Ejer3.
1 Flatøbogen 1. c. S. 219.
2 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 31. Flatøbogen (1. c. S. 219, 220). Fagrskinna Cap. 210. I det
Vers, der lægges Einar i Munden, siger han, at han for sin «Fjerdedeel» har hevnet sin Fader, ligesom han i
hiint før omtalte Vers med etslags Spot yttrer, at hverken Rolf eller Rollaug forsøge at hevne Faderens
Død, og at Thore Jarl endog sidder hjemme paa Møre ved Mjødkarret. Da Versene synes at være authentiske,
maa man heraf slutte, at der paa denne Tid kun levede fire Sønner efter Ragnvald, nemlig Rolf, Thore,
Rollaug og Einar.
3 Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 32. Flatøbogen (1. c. S. 220). Den korte Beretning om disse
Begivenheder, som er optagen i Olaf den Helliges Saga Cap. 91, hos Snorre Cap. 99 og ligeledes er brugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
