Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
HARALD HAARFAGRE
besluttedes at byde Haastein Forlig, og overlade det til hans Retfærdighed og
Ædelmod at dømme i Sagen. Han dømte, at Herstein havde selv forskyldt sin
Død, men at Holmstein, der kun søgte at hevne Broderen, var i sin fulde Ret;
for hans Drab skulde derfor alle Ingulfs og Leifs Odeler være forbrudte, og inden
tre Aar skulde de have forladt Firdafylke, eller kunne dræbes som Ubodsmænd1.
Ingulf fandt, at Dommen var saadan som de maatte have ventet sig den, og de
besluttede begge at foretage en Rejse til det nys opdagede Island, for at
undersøge, hvorvidt det var raadeligt for dem at nedsætte sig der. De sejlede afsted
paa et stort Skib, som de ejede, fandt Landet, og opholdt sig en Vinter ved den
senere saakaldte Alftafjord paa Østkanten; de maa dog have undersøgt det paa
andre Kanter, siden det udtrykkeligt heder, at de syntes bedre om dets sydlige
end om dets nordlige Deel. Hvad de ved denne Undersøgelse erfarede om Landets
Vilkaar, bestemte dem til at tage Bopæl der, og efter Tilbagekomsten til Norge
begyndte Ingulf at samle og forvare deres Gods til den forestaaende
Islandsfærd. Leif derimod gjorde, efter at have egtet Helga, et Vikingetog til Irland,
hvor han, foruden meget andet Bytte, ogsaa fik 10 Trælle og et ypperligt Sverd,
efter hvilket han sidenefter kaldtes Hjørleif2. Vinteren efter hans Tilbagekomst
skal Ingulf have holdt et stort Blot for at raadspørge Guderne om sin Skjæbne,
og Fretten skal have viist ham hen til Island; Hjørleif derimod vilde aldrig blote.
De udrustede derpaa hver sit Skib, og droge afsted med mange Folk; Ingulf havde
paa sit Skib deres fælles Gods, og Hjørleif paa sit alt sit Bytte fra Irland. De
medbragte ogsaa de fornødne Huusdyr. Denne Rejse foregik, heder det, to Aar
efter Hafrsfjordslaget3 og tolv Aar efter Haralds Regjeringstiltrædelse, altsaa i 874.
I dette Aar blev saaledes Island allerførst bebygget. Deres tidligere Rejse skulde
efter nogle Angivelser have fundet Sted 6 Aar forud, eller i Harald Haarfagres
6te Regjeringsaar, hvilket dog ikke stemmer med den ovenanførte Fortælling,
ifølge hvilken der i det højeste kun kan have været tre Aar mellem deres første
og anden Rejse. Hiin maa derfor have fundet Sted 871. Dette bliver ogsaa
nødvendigt at antage af den Grund, at Islands Opdagelse, som ovenfor viist, ikke kan
være indtruffen før 867; til Naddodds, Gardars og Flokes Rejser maa man, hvor
nær efter hinanden man end lader dem foregaa, mindst regne to Aar; og da der
vel ogsaa idetmindste gik et Aars Tid hen derefter, inden Ingulf foretog sin første
Rejse, kan denne saaledes ej have fundet Sted før 870 eller 871.
Ingulf og Hjørleif sejlede tilsammen, indtil de fik Øje paa Island, da tabte
de hinanden af Sigte. Da Ingulf saa Land, kastede han sine Andveges-Suler ud
1 Landnåma I. 3, 4. Floamannasaga Cap. 2, 3.
2 Hjörr betyder nemlig «Sverd»; angels, heor, gotisk hairus. 3 Landnåma I. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
