Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. LANDNAMSMÆND. SKALLAGRIM
157
hed endnu efter Udvandringen vedblev at erkjendes af Nordmændene. Han
bestemte, at ingen skulde tage mere Land, end hans Skibsfolk kunde fare om med
Ild paa een Dag. Dette skulde skee paa den Maade, at man skulde gjøre op en
Ild, naar Solen stod op; derpaa en anden, ikke længer borte, end man kunde see
den første, og saaledes videre, indtil Solens Nedgang1. Med Hensyn til Kvinder
vedtoges det, at de ej skulde kunne tilegne sig større Strækning, end de paa en
Vaardag mellem Solopgang og Soleglad kunde lede en to Aars Kvige eller et
halv-voxent Nød. Man kan saaledes med Hensyn til Islands Bebyggelse skjelne mellem
to Hovedperioder; den første, i hvilken Landet fordeeltes mellem de først ankomne
Nybyggere i store Distrikter, og den anden, i hvilken Nybyggerne deels maatte
nøje sig med mindre Stykker, deels søge til de indre Egne, deels nedsætte sig paa
allerede taget Land, deels ogsaa kjøbe sig Ejendomme. Den første Periode tilhører
som det synes, de første ti eller højst tyve Aar efter Hafrsf jordslaget (872—892);
den anden den øvrige Deel af Haralds Regjeringstid og de nærmeste Aar efter
hans Død; man regner nemlig, at Øens fuldstændige Bebyggelse medtog 60 Aar2.
En af de Nybyggere, der allerførst bosatte sig paa Island efter Ingulf, og som
tilegnede sig et af de videste Distrikter, var Skallagrim. Det er allerede omtalt,
hvorledes han i Aaret 878, efter sit uheldige Besøg hos Kongen, besluttede at drage
til Island med sin gamle Fader Kveldulf, sin hele Familie, sine Undergivne og
mange af sine Venner; hvorledes han paa Vejen fandt Lejlighed til at overfalde
og dræbe Sigtrygg og Hallvard tilligemed Hertug Guthorms Sønner, og hvorledes
Kveldulf døde efter de uvante Anstrengelser, han under denne Kamp havde gjort.
Kveldulf s Lig blev efter hans eget, paa Dødslejet yttrede Ønske, lagt i en Kiste
og kastet overbord. Over det Skib, han havde ført, tog hans og Skallagrims Ven
Grim Thoressøn3, Bestyrelsen; han var rig og en storættet Mand fra Haalogaland,
der formedelst sit Venskab med Kveldulfs Familie havde udsat sig for Kongens
Vrede. Begge Skibe styrede forbi Reykjanes ind i Faxefjords-Aabningen til den
senere saakaldte Borgarfjord, i hvilken de fandt Kveldulfs Kiste dreven i Land
ikke langt fra Mundingen af Guf-Aaen; her opslog Skallagrim sin Bolig og byggede
Gaarden Borg, efter hvilken Borgarfjorden har faaet Navn; han tilegnede sig
den hele Kystegn fra Havnefjord paa Østsiden af Borgarf jorden, ikke langt fra
den nordligste Grændse for Ingulf s Landnam, til Borgarhraun ved Kaldaaen paa
Nordsiden af Faxefjorden, og kaldte dette Distrikt efter dets Beskaffenhed Myre,
hvilket det endnu kaldes og udgjør et heelt Hered. Her uddeelte han Land til
sine Ledsagere og senere ankomne Udvandrere, der vandt hans Yndest, og lod
1 Landnåma V. 1. 2 Landnåma V. 15.
3 Grim omtales og ofte i Vatnsdølasaga, men det heder her, at han var en Søn af Ingjald paa Havnø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
