Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
HARALD HAARFAGRE
og opholdt sig her næste Vinter. Sommeren efter drog han længer mod Vest langs
Kysten, og opholdt sig den tredie Vinter lidt vestenfor Udløbet af Ølvus-Aaen,
ved et Fjeld, der efter ham er kaldet Ingulfsfell. Imidlertid havde hans Trælle
fundet Andveges-Sulerne. De vare drevne i Land paa Nordsiden af den store
Halvø, hvis yderste Spidse kaldes Reykjanes, og som begrændser Faxefjorden
mod Syd. Om Vaaren drog han derfor med alle Sine hen til dette Sted, og bosatte sig
der. Hans Gaard, den første faste Gaard, der saaledes opførtes paa Island, var
Reykjavik, der nu er bleven til etslags By, og hvad man kunde kalde Landets Hovedstad.
Ingulf tog alt Landet i Besiddelse ligefra Ølvus-Aaen til Hvalsfjorden, altsaa den
hele nysnævnte Halvø, hvor han da siden lod sine Mænd og Tilhængere nedsætte
sig. Han var, siges der, den berømteste af alle Landnamsmændene, fordi han var
den første, og den hvis Exempel de øvrige siden fulgte. Fra ham nedstammede
ogsaa en anseet Slægt. Med sin Hustru Hallveig Frodedatter fra Fjale, hvis Fader,
Hersen Frode Vemundssøn, var Søskendebarn til Ketil Flatnef, havde han Sønnen
Thorstein, og en Datter ved Navn Thorny, der egtede Ketil Flatnefs Søn Helge
Bjola, som noget efter Ingulf kom fra Syderøerne, for at bosætte sig paa Island,
og med Ingulf s Samtykke nedsatte sig i den nordlige Deel af dennes Landnam,
paa Kjalarnes ved Hvalsfjorden, hvor han tog et betydeligt Stykke Land i
Besiddelse.1 Paa Kjalarnes indrettede siden Thorstein Ingulfssøn et almindeligt Thing,
hvortil mange Høvdinger søgte, førend det egentlige Althing senere kom istand.
24. De fornemste Landnamsmænd.
Det laa i Sagens Natur, at de Nybyggere, der tidligst kom til Island, ogsaa
havde det frieste Valg med Hensyn til Stedet, hvor de nedsatte sig, og
Udstrækningen af de Stykker Land, de toge i Besiddelse. De første Nybyggere synes og
at have benyttet sig saa godt som de kunde af dette frie Valg, thi det varede ikke
meget længe, førend Søkysterne og de bedste, nærmest Søen liggende Dalfører
vare fordeelte imellem enkelte store Grundejere, som vistnok senere tillode andre
at nedsætte sig i deres Distrikter, men i de fleste Tilfælde sikkert ikke uden mod
at erkjende dem selv som Høvdinger, og sig som deres Thingmænd. Da Søkysten
og de nedre Dale vare optagne, opsøgtes de fra Søen fjernere, indre Dalstrøg;
men da disse ikke naaede langt, eftersom hele det indre Island er en uoverseelig
Steenørken, opstod der snart Mangel paa ubesat Land. Derover opstod der Klage,
og, merkeligt nok, Afgjørelsen deraf blev overladt Harald Haarfagre: en
Omstændighed, hvoraf det skulde synes, som om hans Herredømme eller fyrstelige Værdig-
1 Landnåma I. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
