Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. IN GE MUND
165
traf han den tappre Viking Sæmund den syderøiske, med hvilken han efter en
haardnakket Kamp sluttede Venskab og Forbund. Ingemund og Sæmund vare
just komne fra Vesterviking og laa med deres Skibe i Nærheden af Hafrsfjorden,
da Kong Harald stod i Begreb med at levere de forbundne Fyrster det afgjørende
Slag. Ingemund bestemte sig til at tage Kongens Parti, Sæmund derimod sagde
at han ej vilde vove sit Liv for Harald, men holde sig udenfor Striden; han sejlede
strax nordefter, medens Ingemund stødte til Kongens Flaade, og stred med stor
Berømmelse. Han kom herved i stor Yndest hos Kongen, der foruden store
Belønninger, hvoriblandt 3 bemandede Skibe, gav ham et lille Freysbillede af Sølv,
hvilket Kong Kjøtve havde plejet at bære hos sig som en Talisman1. Sæmund
derimod kaldte han en Forræder, og viste sig saa forbittret over hans Færd, at
denne efter Ingemunds Raad fandt det raadeligst at drage til Island. Efter
Ingemunds Hjemkomst skal en klog Finnekone ved et Gilde hos Ingjald have spaaet
ham, at han skulde komme til at bosætte sig paa Island, og have angivet som
Tegn, at det lille Freysbillede var kommet bort af hans Pung, men skulde
gjenfindes paa Island der, hvor han kom til at bo. Hun spaaede ligeledes Ingjalds
Sønner Grim og Romund, at de skulde flytte til Island. Ingemund blev ærgerlig
herover, og vilde intet høre derom; men Grim og Romund meente, at det ej kunde
nytte at modsætte sig Skjæbnen, at Island var et godt Land, og at man der var
sikker for Kongers og Voldsmænds Undertrykkelse. Grim var desuden en god
Ven af Kveldulf og Skallagrim, og saa nøje forbunden med dem, at han ikke
godt kunde forblive i Landet efter at de vare dragne bort i aabenbart Fiendskab
med Kongen. Grim og Romund droge derfor afsted med Skallagrim, saaledes
som det ovenfor er fortalt, og bosatte sig ved Borgarfjorden. Romund nedsatte
sig i Tveraalid længere oppe. Ingemund derimod forblev i Norge, og yttrede
fremdeles den bestemteste Ulyst til at drage til Island. Hans Fader døde,
Ingemund tiltraadte Arven, og egtede efter Kong Haralds Raad og Foranstaltning
en naturlig Datter af Jarlen Thore den tause paa Møre, Ragnvald Jarls Søn og
Efterfølger: han maa altsaa være forbleven i Norge idetmindste ti Aar længere
end Grim og Romund. Imidlertid spøgede Finnekonens Spaadom i Ingemunds
Hoved; han grublede meer og meer derover, og skal endelig have faaet nogle
Finner til at gjøre en Rejse til Island, ifølge den baade da og gjennem mange
paafølgende Aarhundreder herskende Overtro, at de kunde lade deres Sjæl fare ud
af Legemet, der imidlertid laa som i Dvale, medens Sjælen, som oftest i et eller
1 Dette Billede kaldes i Vatnsdøla Saga hlutr o: Lod; det har rimeligviis ogsaa været brugt til den Slags
Gaaen til Frett, der skede ved at lægge «Lod» i Skaaler og undersøge om Lodden laa rolig eller ej; se
Jorns-vikinga Saga Cap. 42, jvf. ovf. B. I. S. 170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
