Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
HARALD HAARFAGRE
andet Dyrs Skikkelse (hamför), besøgte det Sted, fra hvilket man ønskede
Oplysninger1. Finnerne skulle efter tre Dages Forløb have fortalt ham, at de efter
megen Møje virkelig havde fundet Billedet i et Holt paa Nordkanten af Landet,
hvilket de beskreve ham nøjagtigt med alle dets Omgivelser; men det havde ikke
været dem muligt at faa Billedet fat. Heraf skal Ingemund have forstaaet, at
det nu engang var hans Skjæbne at skulle flytte til Island, og Kongen, hvem
han raadspurgte derom, var enig med ham deri. Kongen sagde og, at det var
ærefuldt for ham at drage derover med hans Tilladelse, og ikke stjæle sig bort,
ligesom saa mange nu gjorde. Paa den Tid, da Ingemund besluttede at drage over
til Island, var, heder det, Farten derover som sterkest; det maa altsaa have været
omkring 890. Ved et stort Gilde, han gjorde for sine Venner og andre Høvdinger,
forkyndte han til deres Forundring og Bedrøvelse sin Beslutning; men mange
lode sig dog ogsaa lokke til at drage over med ham. Han indskibede sig med
sin Hustru, sine fem Sønner, sin Svoger Jørund Hals, en Frillesøn af Thore Jarl,
sin Datter, sine Huusfolk, og endeel andre Mænd, og landede først i
Borgar-fjorden, hvor hans Fostbroder Grim tog venligt imod ham, og bad ham
nedsætte sig der. Men Ingemund, hvis Hu efter Finnernes Udsagn stod til at
bosætte sig nordpaa i Landet, forblev kun Vinteren over hos Grim, og drog om
Vaaren over Fjeldhej derne nordefter, først til Hrutaf jorden, hvilken han gav
Navn, og derpaa til Vatnsdalen, i hvilken han troede at gjenkjende den af Finnerne
beskrevne Egn, og udsaa sig Bolig i en liden Dal, hvor han strax begyndte at
bygge baade en Gaard og et Tempel, 100 Fod langt. Da han her grov Huller
i Jorden for at befæste And veges-Sulerne, skal han have fundet Billedet, og
udbrød da, at det ej nytter at sætte sig op mod sin Skjæbne. Ingemund tog nu
Vatnsdalen i Besiddelse, og anviste derpaa sine Ledsagere forskjellige Steder i
Dalen2. Han maatte dog gjøre en Rejse tilbage til Norge, for at skaffe sig det
nødvendige Huustømmer, medbragte nogle nys fangne Hvidbjørn-Unger, og
forærede Kongen dem; denne gav ham til Gjengjeld Tømmer i Overflod og det gode
Skib Stigande3. Ingemund blev siden en mægtig Høvding, og henlevede Resten
af sit Liv i Rolighed, nydende den største Anseelse.
Blandadalen, som ovenfor er omtalt, blev fornemmelig optagen af Eyvind
S&rkver, der var kommen ud med Ingemund, og var hans fortrolige Ven;
Ingemunds Høvdingskab har altsaa tillige strakt sig didhen. En mægtig Mand ved
1 Se ovenfor B. I. S. 171. Beskrivelse over en saadan hamför findes i Snorres Olaf Tryggvessøns Saga
Cap. 37, og fornemmelig i Historia Norvegiae fol. 3 a.
2 Vatnsdøla Saga Cap. 1—15. Landn. III. 2.
3 Vatnsdøla Saga Cap. 16. Landn. III. 3. Efter hine Bjørneunger (hünar) havde Ingemund givet
Huna vandet og Hunafjorden Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
