Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
HARALD HAARFAGRE
af Skapt aa jøklen og Sida jøklen, skal have boet Paper paa et Sted ved Navn
Kirkebø, og at Hedninger ikke siden kunde bo der. Men en christen Mand, ved
Navn Ketil fiflske, Dattersøn af Ketil Flatnef, tog Land her, og opslog sin Bolig
paa Kirkebø. Om han har givet Stedet dette Navn, fordi han virkelig forefandt
en Kirke eller et Slags Kapel, eller fordi han selv byggede en Kirke der, er vanskeligt
at sige. Maaskee han endog virkelig har fundet Paper boende der, og at det er
dette, som har hindret Hedningerne fra at tage Bolig her. Det fortælles, at en
hedensk Mand ved Navn Hilde senere vilde flytte derhen, men styrtede død ned,
da han kom nær Tungaarden1.
De her nævnte Landnamsmænd vare anseede som de fornemste af dem, der
i den tidligere Landnamstid kom til Island, og som derfor kunde optage de største
og meest indbydende Landstrækninger. De færreste af dem synes at være komne
saa tidligt over, som Skallagrim, Ketil Høng og Ingulfs nærmeste Efterfølgere,
men de fleste derimod omkring 890. Dette sees deels af de særegne Slægts- og
Samtids-Forhold, der ved enkelte af hine Landnamsmænd angives, deels af
udtrykkelige Udsagn, f. Ex. om Ingemund, at han drog til Island paa en Tid, da
Overflytningerne vare paa det hyppigste. Thi da han var gift med en Datter af
Thore Jarl, bliver det tidligste Tidspunkt, hvortil man kan henføre hans Rejse,
ved 890. De, som kom efter denne Tid, maa have fundet de fleste af
Kyststrækningerne optagne, og derfor seet sig nødte til at ty til de indre Egne, naar de
ikke vilde kjøbe eller kunde tiltrodse sig Land af de tidligere bosatte. Det var
under disse Omstændigheder, at man enedes om at lade Kong Harald afgive
hiin Bestemmelse med Hensyn til Besiddelsestagelse af Land, som forhen er
nævnt. Det kunde vistnok behøves, da allerede flere senere ankomne, stridbare
Nybyggere havde grebet til den Udvej, ved Trusel om Holmgang at tiltvinge
sig den Landstrækning, de ønskede, af den tidligere Besidder. Det fortælles
saaledes om en Reidar Ufeigssøn, der ej vilde kaste sine Andvegessuler ud, men
derimod paakaldte Thor, for at erfare, hvor han skulde bosætte sig, at han landede
i Skagafjorden og vilde udæske Sæmund den syderøiske til Tvekamp om hans
Land, men lod sig dog overtale til at afstaa derfra, da Erik i Goddale forestillede
ham hvor galt det vilde see ud, om Folk sloges, saalænge de vare saa faa i Landet2.
Men en anden, ved Navn Isulf, der kom til Sydøstkanten af Landet, tiltrodsede
sig virkelig paa den Maade en betydelig Strækning af den tidligere
Landnamsmand Vilbald, Sønnesøn af den irske Kong Cerbhal3. Og disse ere ikke de eneste
Tilfælde af dette Slags, der omtales4.
1 Landn. IV. 11. Ketils Tilnavn «fiflske» o: den tossede, er maaskee givet ham af Hedningerne.
2 Landn. III. 7. 3 Landn. IV. 11. « Landnåma II. 6, 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
