- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
175

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ISLAND. F L OA MÆND. MOSFÉLLINGER

Blandt dem, der, uagtet de kom temmelig seent til Island, dog endnu fik
Land temmelig nær ved Kysten paa Sydsiden, vare de mægtige Gaulværinger
Flose, hans Systersøn Loft, og Haastein, Atle Jarls Søn. Flose var en Søn af
den forhen nævnte mægtige Herse paa Fjale, nemlig Thorbjørn Ormarssøn, med
Tilnavn den gaulværske, Forstander for Templet paa Gaule. Flose dræbte tre
af Kong Haralds Sysselmænd eller Skatteindkrævere, og maatte derfor drage til
Island, hvor han tog Land paa Sønderlandet østenfor Rangaa; dette havde han
dog neppe saa let faaet, hvis han ikke havde egtet en Datterdatter af en ældre
Landnamsmand, Ketil den eenhændte, som forhen havde nedsat sig her. Floses
Systersøn Loft, Sønnesøns Søn af den oftere omtalte Vemund gamle, Bjørn Bunas
Svoger, fulgte enten med Flose, eller kom kort efter til Island; han tog Land
paa den hidtil uoptagne Deel vestenfor Thjorsaa, sandsynligviis efter Ingulfs eller
hans Søns Anviisning, da Loft nemlig var en Systersøn af Ingulfs Hustru
Hall-veig. Begge uddeelte siden Landstrækninger til andre Frænder og Venner,
saaledes Flose til Thorstein Aasgrimssøn fra Thelemarken, Thororm Thromøboers
Banemand, sædvanligviis kaldet Thorstein Tjaldstøding1, og Loft til sin Frænde
Thorvid fra Vors. Saavel Lofts som Thorvids Gaarde fik Navne efter deres forrige
Hjemstavn i Norge; hiin kaldtes Gaulverjabø (Gaulværingernes Bø), denne Vorsabø,
og disse Navne ere endnu til. Loft, fortælles det, plejede hver tredie Sommer
at drage til Norge for at blote ved Templet paa Gaule i Floses Navn, da denne
ikke selv kunde komme til Norge, fordi han var fredløs der. Haastein, Atle Jarls
Søn, tog Land paa Østsiden af Ølvus-Aaen, eller den Strækning, der
sædvanligviis kaldes Floen; hans Efterkommere, Floamændene, bleve saare mægtige og
anseede2. ’ •

Flere af de sildigere Landnamsmænd, ja endog af dem, som havde maattet
kjøbe Land, opnaaede dog stor Anseelse og bleve Stamfædre for mægtige Slægter.
Blandt disse maa vi især nævne Ketilbjørn, en fornem Mand fra Naumdalen, hvis
Moder var en Datter af Haakon Grjotgardssøn, og hvis Hustru var en Datter
af Hrapp Bjørnssøns Søn Thord Skegge, der allerede længe havde været bosat
paa Island, først i ti eller femten Aar paa Sydøstkanten, siden ved Leiruvaag
paa Sønderlandet, hvor Ingulf anviste ham Land. Ketilbjørn kom paa sit Skib
Ellide til Island, da Kysterne allerede vare vidt og bredt bebyggede. Han
opholdt sig den første Vinter hos sin Svigerfader Thord Skegge, men drog om Vaaren

1 Se ovenfor S. 138. Thorstein kaldtes Tjaldstøding (Teltstang) fordi han engang, da et pestsmittet
Skib kom til Landet, og ingen vilde befatte sig med Besætningen, oprejste et Telt for den, og plejede den.
Landn. V. 6.

2 Landn. V. 7, 9. Floamanna Saga, Cap. 4—6. Ifølge denne kom Loft efter at Haastein var død og hans
Søn Atle havde tiltraadt hans Besiddelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free