Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
HARALD HAARFAGRE
over Hej derne længer ind i Landet for at søge sig Land. Her kom han til en Aa,
hvor hans Folk mistede en Øxe; deraf fik den Navnet Øxaraaen, et Navn, der
senere er blevet saa berømt, fordi det var ved den, at Althinget holdtes. Han
optog her store Strækninger, og bosatte sig paa Mosfell, efter hvilket Sted hans
Efterkommere kaldtes Mosfellingerne. Her opførte han et Tempel, og hans
Rigdom var saa stor, at han bød sine Sønner at gjøre Tvertræerne i Templet af Sølv;
da de ej vilde det, tog han Sølvet med sig op til Fjelds paa en af to Øxne dragen
Slæde, og skjulte det saaledes, at Ingen siden kunde finde det. Fra Ketilbjørn
nedstammede de første islandske Biskopper, Isleif og Gissur, foruden mange andre
anseede Mænd. Hans Halvbroder Hallkell kom endnu senere ud til Island, og
opholdt sig den første Vinter hos Ketilbjørn, som tilbød ham Land hos sig. Men
han fandt det under sin Værdighed at faa Land paa denne Maade, derimod
udfordrede han Grim, Vedorm Vemundssøns før omtalte Systersøn, der havde nedsat
sig i Nærheden, til Holmgang om dennes Besiddelser, fældte ham, og tog dem
selv1. I denne Egn, dog noget længere oppe mod Øst, bosatte sig Thrond
mjøk-siglande paa Throndarholt2.
Paa Ingulf s Distrikt nedsatte sig, foruden Helge Bjola og Thord Skegge, mange
andre merkelige Landnamsmænd. Blandt dem var Ørlyg, en Søn af Hrapp Bjørnssøn
og Broder til Thord Skegge. Ørlyg var Christen, og havde været opfostret paa
Syderøerne hos den hellige Biskop Patrick. Han fik Lyst til at drage til Island,
og bad Patrick at staa ham bi derved. Patrick gav ham Tømmer til at bygge
en Kirke, et Plenarium3, en Jernklokke, en Guldpenning og indviet Jord, hvilke
sidste han skulde lægge under Hjørnestolperne; dette skulde træde i Stedet for
Indvielse. Kirken skulde han hellige til St. Columba. Biskoppen bød ham ogsaa
kun at bosætte sig der, hvor han fra Havet saa tre Fjelde, en Fjord mellem hvert
Fjeld, og en Dal i hvert Fjeld; han skulde sejle til det sydligste af dem, hvor han
paa en aaben Plads vilde finde tre oprejste Stene; der skulde han bygge Kirken.
Da Ørlyg nærmede sig Island, kom der en Storm, der drev ham mod Nordvest;
i sin Nød paakaldte han sin Fosterfader, og lovede at opkalde det Sted efter ham,
hvor han landede. Han landede ved Indløbet til en Fjord, som han kaldte
Patriks-fjord, og som endnu bærer dette Navn. Men da Stedet ej svarede til Beskrivelsen,
forlod han det det følgende Aar, og sejlede syd efter, hvor han i Faxafjorden
gj enkj endte de af Patrick beskrevne Fjelde; her styrede han i Land, og kom til
Kjalarnes, hvor han i Tangen paa Strandbredden fandt Jernklokken, der under
Indsejlingen var falden overbord. Den Høvding, som Ørlyg traf her, var hans
, 1 Landn. V. 12. 2 Landn. V. 11.
3 Plenarium, kaldtes sædvanligviis en fuldstændig Messebog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>