Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
HARALD HAARFAGRE
drage til Island, fordi han var bleven uenig med Haakon Jarl, men han døde
paa Yrje førend han kunde komme afsted. Sønnen kom til Island efter
Land-namstiden, og tilkjøbte sig noget Land af Eyvind Vaapne i Vaapnafjorden; siden
erhvervede han et stort Stykke Land af Eyvinds Brodersøn, og boede nu her i
60 Aar. Hans Sønnesøn var den mægtige og stridbare Brodd-Helge, der paa sin
Tid, omtrent mod Enden af det 10de Aarhundrede, var den meest anseede Mand
paa disse Kanter1.
Men om det end saaledes lykkedes enkelte af de senere Ankomne at erhverve
Magt og Anseelse, saa var det dog fornemmelig de først bosatte Ætter, i hvis
Hænder Magten og Indflydelsen forblev, og som dannede Landets egentlige Aristokrati.
Af de allerførste Landnamsmænd paa Island synes de fleste, med Undtagelse
af Ingulf, Skallagrim og nogle faa andre, at være komne umiddelbart fra Syder
-øerne, Irland eller Skotland. Dette ligger ogsaa i Sagens Natur, thi de norske
Familier, der ved Islands første Bebyggelse opholdt sig i de vestlige Lande, vare
allerede mere eller mindre at betragte som landflygtige fra Norge, og havde
allerede overvundet den største Vanskelighed ved enhver Bortflytning, den at bryde
op med alt sit, og at sige Fædrelandet Farvel. De vare saaledes ved første Vink
strax rejsefærdige; og efterat Kongen nu ogsaa havde udstrakt sit Herredømme
til Syderøerne, og der for dem ikke længer her var noget blivende Sted, maatte
Overrejsen til Island, hvilket de desuden vare saa meget nærmere, synes dem
en forholdsviis let Sag, medens den derimod fra Norge af altid maatte fremstille
sig som vanskeligere. Kjærligheden til det nedarvede Hjem foraarsagede vel
ogsaa, at Mange, om de end havde bestemt sig til at flytte, dog, ligesom Ingemund
i Raumsdalen, udsatte Flytningen Aar efter Aar. Hine norske Kolonisters
midlertidige Ophold paa Irland, Skotland og Øerne maatte nødvendigviis give
Anledning til flere saadanne Forbindelser mellem dem og disse Landes egentlige
Beboere, som den mellem Eyvind Austmand og Kong Cerbhal, og disse Forbindelser
er det vel igjen, som have foraarsaget, at foruden de norske Flygtninger ogsaa
enkelte virkelige Kelter, Irer eller Gaeler fra Syderøerne og Skotland, have
bosat sig paa Island, dog, som det synes, kun i den første Tid, da Farten fra
Syderøerne til Island var hyppigere, og især paa Sydkanten af Landet, der først
be-byggedes. Af slige keltiske eller halvkeltiske Kolonister, blandt hvilke mange
endog ere kjendelige ved deres keltiske Navne, omtales ikke saa faa; nemlig en
Svartkell fra Katanes, der nedsatte sig ikke langt fra Ørlyg2, Thormod og Ketil
1 Landn. IV. 1. Våpnfiröinga Saga S. 1. Thorstein hvites Thaatt.
2 Landn. I. 13. Svartkell synes dog efter Navnet at dømme kun at have været Medlem af en norsk
Nybyggerfamilie paa Katanes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
