Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISLAND. NYBYGGERE FRA VIKEN OG OPLANDENE 187
skab ogsaa mellem Agder og Rogaland, hvad den store Øxna-Thoreske og Ølveske
Familie angaar, ligesom ogsaa Helge magre tildeels kan regnes til denne. Men
gaa vi længere tilbage i Ætterne, da finde vi, at medens Geirmund og Haamund
nedstammede fra de hørdalandske Konger Hjørleif og Half, udledede Ølve
Barna-karls og Bjørn Bunas Æt sin Herkomst fra den rygske og egdske Kong Vikar,
hiin gjennem Snjall Vatnarssøn, denne gjennem Hjald Vatnarssøn. Det er
saaledes fra Hjørleif og Vikar, at Fleerheden af de store islandske Landnamsmænd
nedstamme. Og man danner sig den bedste Forestilling om Nationaliteten paa
Island strax efter Bebyggelsen, ved at betragte det som en fornemmelig fra Sogn,
Hordaland, Rogaland og Agder stiftet Koloni, med enkelte Bestanddele fra andre
Fylker, af hvilke de fra Firdafylke, Naumdal og Haalogaland vare de
betydeligste; hvorved det dog maa bemerkes, at Firdafylke, der fra umindelige Tider
hørte til Gulathingets Forening, med Hensyn til Indbyggernes Mundart og
Leve-skik paa det nøjeste slutter sig til Sygnafylke. Det er altsaa fornemmelig
Gula-thingslagen, eller Norges vestlige og sydvestlige Fylker, der kunne siges at have
afgivet Grundlaget for Islands Befolkning; thi de Elementer fra andre Fylker og
andre Lande, de i sig optoge, vare i Forhold til det gulathingske Hovedelement
saa ubetydelige, at de efter een Generation aldeles maatte gaa op i dette. Hvad
her er fremsat, bestyrkes ogsaa paa det nøjeste af Islands nuværende Sprogforhold,
da dets Mundart endnu stemmer mere med den sognske og hardangerske, end
med nogen anden af de norske Mundarter, og øjensynligen kan skjønnes eengang
at have været den samme som hiin.
Det er tillige værd at lægge Merke til, at Hordaland, Rogaland og Agder, fra
hvilke Fylker, tilligemed Sogn, Udvandringen til Island var sterkest, tillige ere
de, hvilke Harald Haarfagre allersidst underlagde sig, og hvor han synes at have
mødt den skarpeste Modstand. Om de fleste Nybyggere herfra heder det derfor,
at de maatte forlade Fædrelandet for Kongens Vredes eller Voldsomheds Skyld.
Det samme siges ogsaa om enkelte Nybyggere fra det Throndhjemske. Derimod
heder det om flere Nybyggere fra Sogn og Haalogaland, at det var Haakon Jarls
Vrede eller Voldsomhed, der drev dem bort. Dette synes at vise, at Haakon Jarl
maa have haft mere at sige, og have optraadt paa en mere selvstændig Maade,
end de sparsomme Efterretninger, vi have om ham, ligefrem melde. Og over
Sogn maa han, som vi allerede tidligere have bemerket, have udøvet en vis
Myndighed, idetmindste for en Tid. I Firdafylke var det heller ikke saa meget Kongens,
som Jarlernes Vælde, der bragte de fornemste af dets Landnamsmænd til at drage
bort. Ingulf flygtede for Atle Jarl, Atle Jarls Søn Haastein for Sigurd Jarl.
Skallagrim var mere bleven ked af Opholdet i Norge, end nødsaget til at drage bort,
13 —Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
