- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
188

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

HARALD HAARFAGRE

og det var først Flose Thorbjørnssøn, der flygtede fordi han ligefrem havde lagt
sig ud med Kongen. De fornemste Kolonister fra Raumsdal og Møre, nemlig
Ingemund og Rollaug, Ragnvald Jarls Søn, flyttede endog til Island med Kongens
Samtykke eller efter hans Foranstaltning.

Sammenholder man fremdeles Angivelserne af de Egne paa Island, hvor de
fornemste Nybyggere nedsatte sig, vil man finde, at de, der hørte til eet og samme
Fylke, i det Hele taget — enkelte Undtagelser maatte her være uundgaaelige —
holdt sig saavidt muligt sammen, og at man derfor kan paavise, hvilke enkelte
Dele af Island fornemmelig have faaet sin Befolkning fra dette eller hiint Fylke
i Norge. Det er saaledes umiskjendeligt, at Nybyggerne fra Firdafylke især holdt
sig til Sønderlandets Kyster; Sygnerne havde sit Hovedtilhold paa Vesterlandet
ved Breidafjorden, paa Nordlandet ved Skaga- og Eyja-Fjorden, og paa
Sydøstlandet. Rygerne holdt sig fornemmelig til Øens nordvestligste Deel, Egderne
fornemmelig til det indre af Sønderlandets østlige Part, tildeels ogsaa til
Eyja-fjorden; Naumdølerne til Sønderlandets indre Dele. Fra Throndhjem og de øvrige
Fylker kom der for faa, til at man med Hensyn til dem kan paavise nogen bestemt
Forkjærlighed for en enkelt Deel af Øen.

Af hvad der ovenfor er berettet om de enkelte Landnamsmænd, vil man lettelig
have indseet, at disse ikke hørte til den fattigste og ringeste Klasse af Folket,
men derimod til dets fornemste Slægter, der nedstammede fra Konger, Jarler
eller Herser, overhoved til Norges Aristokrati. Det var dette, som især led ved
den Revolution, Haralds Erobring frembragte, medens de lavere Klasser derimod
snarere vandt derved, forsaavidt som de i Kongemagten kunde have en kraftigere
Beskyttelse mod Stormændenes Anmasselser. Det heder og næsten om enhver
enkelt Landnamsmand, at han var en fornem, eller mægtig, eller berømmelig
Mand fra dette eller hiint Fylke; de fleste kom til Island i eget Skib, med Familie,
Tjenerskab, Huusdyr, Gods og Penge, og optraadte strax som Høvdinger, der
levede paa en efter de Tiders Begreber stor Fod. Med dette for Øje kunne vi af
de opgivne Landnamsmænds Antal danne os etslags Forestilling om Størrelsen
af Øens Befolkning strax efter Bebyggelsen. Det siges om Geirmund, en af de
fornemste og mægtigste Landnamsmænd, at han ikke havde færre end 80
Frimænd, foruden Trælle, hjemme paa sin Gaard. Et lignende Antal har rimeligviis
Helge magre, Hjaltesønnerne, Bjørn Ketilssøn, Skallagrim1, Ketilbjørn og Rollaug
haft, efter at have sat Bo. Om Aude Ketilsdatter siges der, at hun paa sit Skib
havde 20 eller 30 frie Karle; desforuden havde hun med sig sin Sønnesøn, sine
fem Sønnedøttre, Koll Herse, og sine Trælle. Man kan saaledes vistnok antage,

1 Skallagrim og Kveldulf kom med to Skibe, med 20 Mand paa hvert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free