Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AARMÆND
205
de af dem indsamlede Penge eller Varer, forsaavidt de ikke paa Kongens Rejser
indbetaltes umiddelbart til Kongen selv. Thi den egentlige Skatteindkrævning
ansaaes for uhæderlig, enten fordi den nu i og for sig var odiøs, eller fordi den
udøvedes af de kongelige Aarmænd eller Gaardsfogder, der, ligesom andre fornemme
Mænds Gaardsfogder, enten vare Trælle eller Frigivne, i alle Tilfælde Folk af den
laveste Stand, paa hvilke de fribaarne Bønder saa ned med dyb Foragt, hvor
rige og formaaende de end kunde være, og hvor meget de end kunde have at sige
som Kongemagtens Repræsentanter1. Det var først temmelig langt ned i Tiden,
at Aarmændenes Oppebørsels-Bestilling i Forbindelse med exekutiv Myndighed i
Kongens Navn kom til at forvaltes af de saakaldte Sysselmænd, og at disses
Embeder betragtedes som Hædersposter, hvilke endog de fornemste Mænd i Landet
satte Priis paa at beklæde.
Haralds store Indtægter satte ham istand til at føre et efter de Tiders
Forestillinger glimrende Hof. Hans Hird var den Planteskole, hvorfra siden Jarlerne
og Lendermændene udgik. Vi have ovenfor (S. 108, 109) talt om hans udsøgte
Hirdmænd, saavel som om Thorbjørn Hornkloves Kvad, hvori han besang Kongens
Hofholdning. Dette Kvad giver en ret god Forestilling om den Slags Glands,
hvormed han omgav sig, og Livet inden Hirden paa den Tid. Det heder her om
Kongens Gavmildhed til hans Krigere:
Rigeligt lønnes
de raske Krigere,
som i Haralds Tun
med Huner2 kaste;
Gods de faa i Mængde
og gode Klinger,
hunlandsk Malm
og Man3 fra Østen.
1 Ordet Aarmand (årmaör) er enten dannet af arr d. e. Tjener, Træl, eller af år, egentlig Aar, dernæst
Afgrøde, annona, saa at årmaSr i saa Fald oprindelig betyder den som har Opsigt med Kornforraadet.
Under alle Omstændigheder forstod man derved en Træl af højere Rang, saadan som havde Opsigt over de
andre Trælle, og stod i Spidsen for Gaardens Drift. Slige Overtrælle brugtes ogsaa, som vi allerede, hvor
der handledes om Geirmund Heljarskind, have seet, til at forestaa de fra Hovedgaarden fjernere beliggende
Avisgaarde, og deres Stilling havde ofte, især naar deres Herre var en mægtig Mand, intet ved sig, der
mindede om Trællen. Dog glemte ikke de fribaarne Bønder derfor deres Trællestand, men saa ned paa dem;
Øndott Kraaka sagde saaledes, at han heller vilde see Bjørns Efterladenskab i Hænderne paa Thrond,
hans Søn, end paa Kongens Trælle (Grettes Saga Cap. 7); et andet Exempel paa den Foragt, man havde
for dem, indeholdes i Beretningen om Asbjørn Selsbane (Olaf den helliges Saga Cap. 111), hvorom nedenfor.
Egentlig synes Titlen «Aarmand» meest at have været anvendt om de kongelige Gaardsfogder, thi de, der
tjente hos Privatmænd, kaldtes sædvanligt Brytjer (Ældre Gulathingslov Cap. 198), og, merkeligt nok, i
Danmark brugte man Titlen «Brytje» eller «Bryde» aldeles paa samme Maade, som «Aarmand» i Norge om de
kongelige Gaardsfogder. Aarmændene eller Brytjerne svare aldeles til de i Tydskland saakaldte ministeriales,
nemlig Bestyrerne af det kejserlige Kammergods, oprindelig Livegne, men ved den dem tildeelte
Myndighed i Besiddelse af en ikke ringe Magt.
2 Herved sigtes vel til en eller anden Leg eller Krigsøvelse. Hunn betegner en Spids, Knap; maaskee
her menes et Slags Skyden til Maals.
3 Man, Samlingsord for Trælle af begge Kjøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
