Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEJDER MED SVERIGE
213
fundet Sted, maa være forefaldne, kan have været en svensk Konge ved Navn
Erik, som har været gift med Haralds Datter, og med hvilken han kan have ligget
i Fejde. Men denne Konge kan hverken have været Erik Eimundssøn, der var
gammel i Haralds Ungdomstid, eller Erik Sejrsæl, der døde hen ved 993. Men
der var i det 9de og 10de Aarhundrede flere Konger i Svithjod, som hørte til
Sidelinjerne af Bjørn Jernsides Æt, og som derfor ikke omtales i vore Sagaer,
hvilke overhoved ikke befatte sig synderligt med den svenske indre Historie.
Der nævnes saaledes hos andre Forfattere ved Aaret 936 en Kong Ring med sine
Sønner Erik og Eimund i Sigtuna eller Birk1, og da vore egne Slægttavler lade
Erik Sejrsæl og hans Broder Olaf allerede i Aaret 921 efterfølge deres Fader Bjørn
Erikssøn — hvilket vel næsten maa ansees som en Umulighed, naar Erik skulde
være død omkring 993 — synes ogsaa dette at tyde paa, at der virkelig har været
en forresten uomtalt Kong Erik — maaskee en Søn eller Sønnesøn af Bjørn paa
Hauge — mod Slutningen af Harald Haarfagres Regjeringstid, og at der har
hersket nogen Uenighed mellem dem, ligesom der vel og i det Hele taget under
Harald og hans nærmeste Efterfølgere har været et spændt Forhold mellem ham
og Sviakongen2.
28. Kong Haralds Sønner og Rigets Deling mellem dem.
Imidlertid voxede flere af Kong Haralds Sønner til, og afstedkom fremdeles
nye Uroligheder. Ragnvald Jarl var ikke den eneste blandt Jarlerne, der blev
et Offer for deres Herskelyst; thi der tales om flere af Kongens Jarler, som hans
Sønner enten dræbte eller joge ud af Landet. Af forskjellig Mødreneæt, og
opdragne paa forskjellige Kanter af Landet, maatte de være næsten ganske
fremmede for hinanden indbyrdes, og Slægtskabsbaandet kunde ej være sterkt imellem
dem. Man regner i Alt, at Harald havde 20 Sønner, dog ere Angivelserne
forskjellige, saavel af Antallet, som af deres Navne og Mødreneæt. I de vidtløftigere,
1 Mag. Adam af Bremen, I. 63. — I {)åttr Hauks h. siges det udtrykkeligt, at Eriks Fader, Anund,
var en Søn af Bjørn paa Hauge.
2 Thi Sviakongerne betragtede naturligviis ligesaavel som den danske Linje, Harald og hans Æt som
uberettigede til Viken. — Hvor usandsynlig Fortællingen om Haralds Skalde er, viser sig især af de Navne
paa anseede Mænd, der stilles sammen uden Hensyn til Tidsregningen, saaledes nævnes baade Rolf Nefja,
Ragnvald Jarls Svigerfader, Sigurd paa Sandnes, Thorolf Kveldulfssøn og Kongens egen Søn Erik
Blod-øxe som samtidige. De fleste af de saaledes anførte Navne tilhøre dog uden al Tvivl virkelige Personer, der
have levet under Kong Harald, og om hvem der vel og har været Traditioner, som i Tidens Løb ere gangne
i Forglemmelse. Saaledes nævnes f. Ex. Ragnvald fra Mjola (Melø i Nordland), Thorstein i Naumdal, Ring
hvite paa Søndmøre, Romund Gulltanne i Sogn, Eystein hvite paa Vors, o. fl. Der anføres tillige Kvad, som
synes at være egte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
