Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
HARALD HAARFAGRE
Vintre havde opholdt sig hos Skallagrim, vendte han tilbage med sin Hustru,
ledsaget af Thorolf, der havde faaet Tilladelse af sin Fader til at følge med. Thora
havde kort efter Ankomsten til Borg født en Datter, ved Navn Aasgerd, der blev
tilbage hos Skallagrims Hustru Bera, som nødig vilde give Slip paa hende. Da
Bjørn var kommen tilbage til Sogn, bekræftedes Forliget mellem ham og Thore,
og de bleve nu de bedste Venner1.
Blandt Kong Haralds paalideligste Mænd og hyppigst brugte Sendebud nævnes
den ovenfor (S. 159) omtalte Hauk Haabrok, om hvilken der endog er en særegen
Fortælling, som dog ikke kan ansees paalidelig, da den bærer sterke Præg af at
være sammensat eller i det mindste nedskreven i en temmelig sildig Tidsalder2.
Imidlertid er det dog nok muligt, at enkelte gamle historiske Sagn eller Kvad
kunne ligge til Grund for, hvad der ikke er ligefrem usandsynligt i den. Ifølge
denne Beretning skal Hauk have været sendt af Kongen i en Handelsrejse til
Gardarike, for at kjøbe sjældne Sager og Kostbarheder paa Markedet i
Holmgard (Novgorod); her skal han være kommen i Uenighed med nogle af Sviakongens
Kæmper, men tilsidst have reddet sig ud af Sagen med Ære3. Ved denne
Anledning omtales det, at Sviakongen, der siges at have heddet Erik Anundssøn,
havde været gift med Kong Haralds Datter Ingegerd, indtil Sviarne førte hende
til en 0, for at offre hende til Guderne; da blev hun befriet af sin Broder Halfdan
svarte, og dette skal have givet Anledning til en langvarig Krig mellem Harald
og Sviakongen. Der er ogsaa en anden, ligeledes upaalidelig, men i sig selv
øjen-synligen gammel Beretning4 om en Fejde mellem Harald og Uppsalakongen Erik
Bjørnssøn, i hvilken ogsaa Hauk Haabrok tog Deel, efterat Kongens tre fornemste
Hirdskalde, Ølve Hnuva, Thorbjørn Hornklove og Audun Illskælda, først havde
været hos Kong Erik for at mægle Fred. Det fortælles, at Kong Harald havde
sendt dem i dette farlige Ærinde, for at straffe dem for deres Dristighed, at fri
til en fornem Kvinde, Ingebjørg den rige paa Huusstad paa Nordmøre, som var
beslægtet med Kongen. Det er i sig selv ej usandsynligt, at der i Harald
Haarfagres sidste Dage, paa hvilken Tid disse Begivenheder, hvis de overhoved have
1 Egils Saga, Cap. 32—35.
a Den saakaldte [jåttr Hauks håbrökar i Flatøbogen, trykt i Fornm. S. X. p. 198—208. Sproget i
denne Fortælling er temmelig nymodens; derhos omtales i Cap. 3 Susdal (Surtsdalir) i Rusland, om hvilket
der ej var Tale førend ud i det 12te Aarhundrede, hvilket beviser at Fortællingen er nedskreven senere.
3 Hauks Dygtighed viste sig i at bekæmpe Sviakongens Mænd i selve Holmgard. Da Hauk ved sin
Hjemkomst fortalte Kongen om sine Bedrifter, skal Kongen have spurgt ham, om han ikke da var høj
i Buxen (o: stolt), hvortil Hauk svarede at han var endnu stoltere, da han bragte Kongens Søn Haakon
til Kong Ædhelstan (hvorom nedenfor), en Begivenhed, som her vistnok er omtalt for tidligt. Ved denne
Lejlighed fik Hauk sit Tilnavn.
4 Beretningen om Harald Haarfagres Skalde, i Fornm. S. III. 64—82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
