Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
HARALD HAARFAGRE
med Hensyn til Thorolf, var Erik strax villig til at følge med, for ogsaa at lægge
et godt Ord ind for denne. Kongen opholdt sig just paa Hordaland, hvorhen
Thore og Erik begave sig paa den nye Karfe; de passede paa engang, da Kongen
var i godt Lune, og fremførte nu deres Bøn om, at han ej vilde lade Thorolf
und-gjelde, hvad hans Fader Skallagrim havde forbrudt sig, men heller lade ham nyde
godt af de Tjenester, hans Frænder tidligere havde be viist Kongen. Kongen
svarede først temmelig barsk, at Kveldulfs hele Æt havde gjort ham meget imod,
og at Thorolf neppe var mindre overmodig end hans øvrige Frænder. Men da
Erik vedblev med sine Bønner, og fortalte om den herlige Gave, Thorolf havde
skjenket ham, lovede Kongen endelig, at Thorolf skulde faa være i Fred for ham,
under den Betingelse, at han aldrig kom for hans Øjne: han vilde ej forbyde Erik
at vise ham Venskab, men advarede ham dog om, at han maaskee vilde komme
til at angre det. Denne Beskjed bragte Erik og Thore tilbage til Fjordene, og
sendte siden Bud derom til Thorolf, som imidlertid var vendt tilbage med Bjørn
til Aurland. Da der altsaa intet var i Vejen for Thorolf s Ophold i Norge, forblev
han flere Vintre, deels hos Brynjulf, deels hos Thore, men laa om Sommeren
ude i Viking med Bjørn1.
Kong Harald havde imidlertid naaet sit 50de Aar, og besluttede nu at treffe
en Foranstaltning, hvorved, som han haabede, baade indvortes Uroligheder kunde
undgaaes, og Overherredømmet i Riget sikkres hans Søn Erik. Han
sammenkaldte etsteds i det Søndenfjeldske, sandsynligviis paa Eidsvold2, et Thing for alle
Oplændingerne, (900). Her gav han alle sine Sønner Kongenavn, og sine
Dattersønner, eller overhoved dem, der paa Kvindesiden stammede fra ham, Jarlenavn,
og uddeelte derpaa Forleninger til dem alle, hvorved han i det Hele taget rettede
sig efter deres Mødrene-Æt. Saaledes gav han Viken, eller hele det Rige, Guthorm
havde haft, tilligemed Raumarike og Thelemarken, til Olaf, Bjørn og Sigtrygg*.
Gudbrandsdalen, Hedemarken, rimeligviis med det som da var opryddet af Øster -
1 Egils Saga Cap. 36.
2 Naar det udtrykkeligt heder at det var et Thing, hvortil alle Oplændinger sammenkaldtes, kan det
ej have været paa noget andet Sted, end Eidsvold, eller Eidsivathingets Samlingsplads, hvor Optændingernes
Hovedthing holdtes.
3 Hos Snorre staar der egentlig, at Olaf, Bjørn, Sigtrygg, Frode og Thorgils fik Vingulmark, Raumarike,
Vestfold og Thelemarken, og at Guthorm allerede tidligere var sat til Landvæmsmand ved Grændsen, og
havde faaet Ranrike. Men i Cap. 29 heder det udtrykkeligt, at Kongen efter Hertug Guthorms Død gav
sin Søn og hans Knæsætning Guthorm det samme Land at bestyre, som han havde haft, nemlig hele
Viken, og det er ikke rimeligt, at han atter skulde have frataget ham den største Deel deraf og givet det
til hine, medens Guthorm kim beholdt Ranrike tilbage. Det sandsynligste er at Guthorms Fald i Kampen
mod Søl ve Klove har fundet Sted allerede før denne Uddeling, og at Olaf, Bjørn og Sigtrygg ere traadte
i hans Sted. Hvad Frode og Thorgils angaar, da er deres historiske Tilværelse, som ovenfor viist, mere
end tvivlsom, og i alle Fald maatte de allerede være faldne paa Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
