- Project Runeberg -  Det norske folks historie / II /
217

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD SKIFTER RIGET

217

dalen, gav han Dag, Ring og Ragnar; Hadafylke gav han Snefrids Sønner; i
Throndhjem fik Halfdan svarte og Sigfred Land at styre1; Erik fik Haalogaland,
Nordmøre og Raumsdalen. Selv forbeholdt han sig hvad man kaldte Midtlandet,
eller Gulathingslagen, hvor han nu for det meste plejede at opholde sig paa sine
store Gaarde, fornemmelig Sæheim paa Lygren, Aalreksstad nær ved det nuværende
Bergen, Fitje paa Storden, Agvaldsnes paa Karmt og Utstein ved Rennesø i
Bukn-fjorden. Rørek og Gudrød skal han have beholdt ved Hirden, men dog givet dem
store Forleninger i Sogn og Hordaland. Han bestemte, at Kongenavnet skulde
gaa i Arv fra Fader til Søn i alle hans Sønners Linjer; enhver af hans Sønner
skulde i sit Len tage Halvparten af den kongelige Andeel og Indtægterne,
hvorved altsaa han selv, hans Søn og Jarlen fik hver sin Trediedeel; de skulde ogsaa
ved højtidelig Lejlighed have Ret til at sidde i Højsædet, eet Trin højere end
Jarlerne, men eet Trin lavere end han selv2. Denne Plads eller Overkongedømmet
tiltænkte han efter sin Død Erik Blodøxe, der forsaavidt ogsaa var bedst skikket
dertil, som hans Mødreneæt ej knyttede ham nærmere til nogen enkelt Deel af
Landet, end til de øvrige. Men dette hindrede ikke enhver af de øvrige Sønner,
som havde faaet Len, fra ogsaa at nære Haab om og Fordringer paa at blive
Overkonge, og i ethvert Fylke understøttede Indbyggerne den, som netop var sat
til at raade der, Thrønderne Halfdan svarte, Oplændingerne Snefrids eller
Svan-hilds Sønner, Vikverjerne Olaf, Bjørn eller Sigtrygg, o. s. v. Deraf udspandt sig
snart nye Tvistigheder, saa at Haralds Foranstaltninger ikke kom til at udrette
hvad han havde tilsigtet.

Uagtet Erik havde faaet hine store Forleninger, opholdt han sig dog for det
meste hos Faderen, og det synes ej at have varet længe, førend han ogsaa fik
Hordaland og Firdafylke at bestyre3. Man maa heraf slutte, at han allerede tidligt
har begyndt at optræde som sin Faders Medhjelper i Overbestyrelsen af Riget.
Dog gjorde han endnu af og til Krigstog til fremmede Lande. Især omtales et,
han foretog til Bjarmeland, paa hvilket Thorolf Skallagrimssøn var med ham som
hans Stavnbo og Merkesmand4. Erik landede i Vinaa eller Dvina, og skal have
sejret i flere Fægtninger med Bjarmerne, fra hvilke han, som det sædvanligt var
Tilfældet, bragte et rigt Bytte tilbage. Paa Tilbagevejen traf han den smukke

1 Her nævnes ogsaa Halfdan hvite, men han maa paa denne Tid allerede være falden.

2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 35.

3 Dette siges udtrykkeligt i Egils Saga Cap. 37, ligesom det og heder hos Snorre, Harald Haarfagres
Saga Cap. 35, at Erik efter Lensuddelingen dog opholdt sig lange Stunder hos sin Fader, rimeligviis, efter
hvad det i Fagrskinna Cap. 23 heder, som Høvding inden Hirden. Forresten kan han paa den Tid, da
Uddelingen fandt Sted, neppe endnu have været voxen.

4 Egils Saga Cap. 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:25 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/2/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free