Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGESØNNEN HAAKON
221
Thorsberg eller Thorshaugen, medens Harald laa med sine Folk ude ved
Reins-Sletten. Men nu gik der Mænd imellem dem for at stifte Forlig. I Halfdans Hær
var en gjæv Mand ved Navn Guthorm Sindre, der ogsaa havde opholdt sig hos
Harald, og var meget yndet af dem begge. Han var en ypperlig Skald, og havde
digtet et Kvad om hver af dem. De havde budt ham Løn derfor, men han havde
afslaaet den, og kun forlangt, at enhver af dem skulde tilstaa ham een Bøn. De
havde lovet det, og heraf benyttede han sig nu, idet han bad dem om at forlige
sig med hinanden. Og i saadan Agt og Ære holdt de ham og sit Ord, at de
opfyldte hans Bøn. Saaledes blev der sluttet et Forlig, hvorved Halfdan fik
beholde sit Rige, mod at love, at han skulde lade være at efterstræbe Erik1. Men
Fiendskabet mellem begge Brødrene vedvarede ligefuldt, og det er sandsynligviis
ogsaa fra denne Tid af, at der opstod et dødeligt Fiendskab mellem Dronning
Gunnhild og Sigurd Lade-Jarl, der havde været opdragen tilsammen med Halfdan
svarte og synes at have været hans fortrolige Ven.
Efterhaanden som Kong Harald ældedes, holdt han sig mere og mere i Ro
paa sine Gaarde i Midtlandet, og synes mere og mere at have overladt alle
Re-gjeringsforretninger til Erik. Det var denne vistnok en heel uvelkommen
Tilvæxt i Familien, da Harald, skjøndt nær de Sytti, dog fik en Søn med Thora,
en Slægtning af Hørda-Kaare. Hun havde hjemme paa Moster. Da hun var høj
af Væxt, kaldte man hende Mosterstang; man kaldte hende ogsaa Kongens
Ara-baatt eller Tjenestekvinde, trods hendes fornemme Herkomst, en Benævnelse,
som det paa Haralds Tid herskende Lensforhold nogenledes kan gjøre forklarlig,
men som dog vist fornemmelig er at tilskrive Dronning Gunnhilds og de øvrige
Kongesønners Misfornøjelse med Thoras Forhold til Harald og hendes Søns Fødsel.
Det er i denne Henseende merkeligt, at Sigurd Ladejarl tog sig af ham, ej alene
fra hans Fødsel af, men man kan og sige før hans Fødsel. Thi da den Tid nærmede
sig, at Thora skulde føde, tog han hende ombord paa sit Skib for at føre hende
fra Moster til Sæim, hvor Kongen da opholdt sig. Men allerede om Natten, da de
havde lagt til Land strax søndenfor Alvøen, bragte hun Barnet til Verden oppe
paa Hellen nær ved Bryggesporden; det var en Søn, paa hvilken Sigurd Jarl nu
øste Vand og kaldte ham Haakon efter sin Fader Haakon Ladejarl2. Det seer
næsten ud, som om Sigurd Jarl allerede da har tænkt paa, i denne Kongesøn at
opdrage en Medbejler af Erik Blodøxe. Haakon blev tidlig smuk, stor af Væxt,
og lig sin Fader. Harald lod ham blive hos sin Moder, og de opholdt sig i hans
Barndom paa de kongelige Gaarde. Men Kongens øvrige Sønner spottede over
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 39. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 5. Olaf den helliges Saga Cap. 3.
2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
