Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 HARALD HAARFAGRE
yngre Guthorm, havde haft deres Sæde. Tunsberg var, som ovenfor er nævnt,
allerede da en meget søgt Handelsplads, til hvilken der kom Handelsskibe baade
fra det Nordenfjeldske, fra Danmark og fra Saxland. Det var den gamle Handel
ved Kaupangen i Skiringssal, der nu, sandsynligviis ved Kongesædets Forlæggelse
til Tunsberg, synes at have draget sig did1. Herved fik ogsaa Bjørn Smag paa
Handel og Kjøbmandsfærd; han drog meget lidet paa Krigstog, men havde
Kjøb-mandsskibe ude paa Farten til udenlandske Havne, hvorfra han skaffede sig
mange kostbare Sager: hans Brødre kaldte ham derfor Farmand eller Kjøbmand.
Engang, da Erik kom tilbage fra et Krigstog i Austerveg, løb han ind til
Tunsberg, og fordrede en Deel af de kongelige Indtægter i Vestfold, der tilkom Kong
Harald. Bjørn, som hidtil havde været vant ved at udbetale den selv, eller ved
sine Sendebud, vægrede sig ved at betale den til Erik, da han derved vilde have
erkjendt dennes Overhøjhed. Erik fordrede nu Levnetsmidler, Telte og
Drikkevarer, og trættede heftigt med sin Broder derom, men forgjæves, og maatte med
uforrettet Sag forlade Byen. Om Aftenen begav Bjørn sig op til Sæheim. Men
som han og hans Mænd just sade ved Drikkebordet, kom Erik uforvarende og
omringede Huset. Bjørn gik ud mod ham med sine Mænd for at forsvare sig,
men faldt i Kampen med flere af sine; Erik plyndrede Gaarden, fik et stort Bytte,
og fortsatte sin Vej langs Kysten til det Nordenfjeldske. Bjørn var meget elsket
af Vikværingerne, der ansaa ham for en meget lovende Høvding. Erik blev derfor
heel forhadt iblandt dem for denne Gjerning. Det hed endog, at Olaf, hans Broder,
der nu tog Vestfold i Bestyrelse og hans Søn Gudrød til Opfostring, vilde hevne
hans Drab2.
Den af Brødrene, der først forsøgte at tage Hevn, var dog Halfdan svarte
i Throndhjem. Erik drog den paafølgende Vinter til Nordmøre. Han var til
Gilde paa Gaarden Selven3, lidt indenfor Agdenes, og sov her om Natten i en
fritstaaende Ude-Skemme. Herom havde Halfdan faaet Nys, skyndte sig derhen
med mange Bevæbnede, og omringede Huset, fra hvilket Erik var heldig nok
til at undkomme selv femte, men de øvrige Mænd af hans Følge bleve
indebrændte. Erik tog sin Tilflugt til Faderen, der ved at høre hvad der var skeet,
blev meget vred, samlede Folk og Skibe, og drog til Throndhjem for at straffe
Halfdan. Denne udrustede ogsaa en Flaade, og lagde ud til Stadsbygden, indenfor
1 Se ovenfor S. 24.
2 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 38. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 5. Olaf den helliges Saga
Cap. 2. Bjørns Høj, kaldet Farmandshaugen, findes endnu nær ved Jarlsberg.
3 Flatøbogens Bearbejdelse af Olaf Tryggvessøns Saga (Skaalh. Udg. Cap. 6), nævner ikke Selven, men
derimod en Gaard ved Navn Thaus, hvis Navn ej gj enkj endes blandt de nu paa Nordmøre forekommende
Gaardsnavne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
