Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGIL SKALLAGRIMSS ØN
225
men Øxen værdigede han neppe et Blik. Nogen Tid derefter, da der skulde slagtes
Øxne, lod han tvende stilles sammen, med Halsene hvilende paa en oprejst Helle,
og hug saa i et Hug Hovederne af dem begge med hiin Øxe; men da den, som
rimeligt var, kom imod Hellen, og en stor Deel af Eggen brast, slængte han den
op paa Dørkarmen i Ildhuset, hvor den laa og blev tilrøget. Den Foragt,
Skalla-grim saaledes viste Erik og hans Gave, har maaskee været en af Grundene, hvorfor
Thorolf allerede næste Aar besluttede at drage til Norge igjen. Han havde tillige
lovet Bjørn at bringe hans Datter Aasgerd til ham. Skallagrim fraraadede ham
at rejse, forestillede ham at man ej burde friste Lykken for meget, og bød ham
rigeligt Gods til at sætte Bo med. Men Thorolf var ikke at overtale, og
Skallagrim maatte lade ham have sin Vilje. Han gjorde sig derfor rejsefærdig. Men
nu begyndte ogsaa Egil, der vel kun var 14 Aar gammel, men stor og sterk som
en voxen Mand, at bede sin Fader om Tilladelse til at følge med. Skallagrim
sagde at det skulde komme an paa Thorolf. Denne vægrede sig ved at opfylde
Egils Begjæring, og sagde at det var vanskeligt nok at drages med ham hjemme,
end sige ude, saa ustyrligt et Sind som han havde. Egil meente at det i saa Fald
nok kunde spøge for, at ingen af dem vilde komme til at rejse. Og endnu samme
Aften, da det var mørkt, og Floden satte ind med en rygende Sydvestvind, sneg
han sig ned til Thorolfs Skib, der allerede laa færdigt ved Stranden, og hug
Land-tougene over, saa at Skibet drev ud paa Fjorden. Da Thorolf saa at Skibet drev,
kastede han sig med sine Folk i en Baad for at faa det standset, men forgjæves;
Vind og Strøm vare for heftige, og de fik ikke indhentet Skibet, der drev paa
Grund over paa den anden Side af Fjorden. Alle lastede dette Verk, men lagde
dog til, at Thorolf ej kunde være sikker for lignende Forsøg, dersom han ikke
tog Egil med sig. Hertil bekvemmede han sig da efter Fleres Overtalelse.
Aasgerd fulgte med, saaledes som det var bestemt. Ved Afskeden overleverede
Skallagrim Thorolf Kong Eriks Øxe, rusten og sodet som den var, idet han kvad et Vers,
hvori han spottede over dens daarlige Egg, og bad ham bringe Kongen hans usle
Gave tilbage. Thorolf maatte modtage den, men kastede den i Søen, da han var
kommen ombord.
Rejsen til Norge gik heldigt. De landede ved Hordaland, og begave sig strax
til Sogn, hvor Thorolf erfarede at Brynjulf var død, og at hans Søn Thord havde
faaet Aurland og var bleven Kongens Lendermand, medens Bjørn havde faaet
en anden stor Ejendom, og ikke var traadt i Kongens Tjeneste, hvorfor man
kaldte ham Bjørn Hauld. Efter at have bragt Aasgerd til Bjørn, rejste Thorolf
til Kong Erik, hilste ham fra sin Fader Skallagrim, sagde at han med
Taknemlighed havde modtaget Kongens Gave, og forærede Erik et godt Langskibstelt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
