Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
HARALD HAARFAGRE
hvilket han foregav at Skallagrim havde sendt. Kongen modtog Gaven med
Venlighed og indbød Thorolf til at forblive hos ham om Vinteren. Thorolf takkede,
men svarede at han først skulde udrette nogle nødvendige Ærender hos Thore
Herse. Han drog derfor til denne, som strax indbød ham til at blive der. Thorolf
modtog Indbydelsen, men sagde at han ogsaa maatte medbringe sin Broder Egil,
der ikke før havde været hjemmefra, og som han maatte have under Opsigt.
Thore havde intet mod dette, og sagde at Egil vist vilde være en velkommen
Tilvæxt i deres Flok. Thorolf og Egil indfandt sig derfor ogsaa hos Thore, saa
snart deres Skib var sat op og forsynet, og forbleve der for det første. Mellem
Egil og Thores Søn Arinbjørn, der var nogle faa Aar ældre, opstod der et
fortroligt Venskab, som vedvarede urokkeligt saa længe de levede.
Thorolf s Hovedhensigt med Besøget hos Thore var at melde ham, at han
agtede at bejle til Aasgerd, Bjørn Haulds Datter, og bede om hans Samtykke
dertil, som den fornemste af hendes Frænder. Thore var meget tilfreds dermed,
og paatog sig endog at fremføre Thorolfs Begjæring for Aasgerd og Bjørn. Der
var heller ikke Tale om noget Afslag, Brylluppet bestemtes til Høsten, og skulde
staa hos Bjørn; paa den fastsatte Tid droge derfor Thorolf, Thore, Arinbjørn og
deres fleste Huuskarle afsted til Sogn. Egil skulde have været med, men en
heftig Sygdom nødte ham til at blive hjemme. Dog kom han sig kort efter at
de vare dragne bort, og begyndte nu at finde det heel kjedeligt der paa Gaarden,
hvor kun Faa vare hjemme. Da derfor Ølve, Thores fornemste Huuskarl og
Godsforvalter, hvis Forretninger heller ikke havde tilladt ham at drage bort,
skulde foretage en Rejse for at indkræve Thores udestaaende Landskyld hos
Lejlændinger, bad Egil om at maatte bh ve med, og Ølve, der tænkte, at han
kunde være ham til god Hjelp, tillod det. De droge afsted paa en Baad, med
12 af Thores Huuskarle. De fik temmelig haardt Vejr, og maatte om Aftenen
lægge ind til Atle-Øen i Nærheden af en stor Kongsgaard, der bestyredes af en
vis Board, der, som de fleste Aarmænd, var af lav Herkomst, men en dygtig
Forretningsmand og meget yndet af Erik og Gunnhild. De gik op til Gaarden,
hvor de traf Baard ude og sagde, at de vilde blive der om Natten. Baard, som
saa, at de vare meget vaade, fulgte dem til et afsidesliggende Ildhuus, for at de
kunde faa deres Klæder tørrede; siden lod han dække Bord for dem, men gav
dem kun Brød, Smør, suur Melk og Ha vredrikke1, undskyldende sig med, at der
ej fandtes 01 i Huset. Heller ikke kunde han anvise dem andet Natteleje, end
en Mængde Halm, som laa derinde. Den rette Aarsag, hvilken han fortiede for
Ølve og Egil, var den, at han samme Aften ventede Kong Erik og Gunnhild; der
1 I Sagaen kaldes det afr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
