Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTARS BERETNING 241
sagde, at det Fylke1 hvori han boede, hed Haalogaland2, og at ingen boede nordenfor.
Men paa den sydlige Kant af Landet er der en Søhavn, kaldet Skiringssal; didhen
sagde han man kunde sejle (nemlig fra hans Hjem paa Haalogaland) paa een
Maaned, naar man om Natten søgte Havn, og hver Dag havde gunstig Vind.
Hele denne Tid skal man sejle langsmed Landet; da har man til Styrbord først
Irland3, derpaa de Øer, der ligge mellem Irland og dette Land4, indtil man kommer
til Skiringssal; til Bagbord har man Norge. Søndenfor Skiringssal gaar der en
stor Sø op i Landet, bredere end at man kan see over den5; paa den anden Side
er først Jylland6, og derpaa Sinlende7. Denne Sø strækker sig mange hundrede
Mile ind i Landet. Fra Skiringssal sagde han at han i fem Dage sejlede til den
Søhavn, der kaldes Hede?; den staar mellem Venderne, Saxerne og Anglerne,
og tilhører Danerne. Da han sejlede didhen fra Skiringssal, havde han først til
Bagbord Danmark og til Styrbord det aabne Hav i tre Dage; og i de to øvrige
Dage, før han kom til Hede, havde han til Styrbord Jylland, Sinlende og en Mængde
Øer — de Lande, hvor Anglerne boede, før de kom til dette Land — og til Bagbord
de Øer, der høre til Danmark»9.
Man veed ikke nu længer, hvo denne Ottar er, kun seer man, at han maa have
været en rig, anseet og meget berejst Helgelænding, der er bleven Kong Alfreds
haandgangne Mand. Man skulde næsten formode, at Harald Haarfagres Erobring
har drevet ham bort. Da han omtaler Finneskatten ej som om den var et Regale
for Overkongen, men som om den oppebåres af Helgelændingerne selv, synes
den Skildring, han giver af Landet og dets Forholde, nærmest at vedkomme den
Tid, der gik strax forud for Erobringen af Haalogaland, eller den endelige
Ordning af Forholdene i dette Fylke, altsaa fra Aarene lidt før 870. Men det er ellers
merkeligt, at han allerede saa tidligt nævner Nordmændenes Land eller Norge
som et Land, af hvilket Haalogaland kun var et «Shire». Dette viser, at
Bevidstheden om Landets og Folkets Eenhed allerede var tilstede førend det
sammen-erobredes, og medens det endnu bestod af en Mængde indbyrdes uafhængige Dele;
det forklarer, hvorledes Beslutningen, at forene alle disse Dele til et Heelt, kunde
opstaa hos Harald, og heller ikke betragtedes som nogen Urimelighed af hans
Omgivelser.
1 Egentlig staar der «Shire». 2 Den angliske Form er Hålgoland.
3 Man tænkte sig paa hiin Tid, ifølge Ptolemæos’s System, at Irland laa nordenfor Britannien.
4 D. e. Britannien, det er nemlig Kong Alfred, som taler.
5 Kattegattet og Østersøen.
8 Angelsaxisk Götland eller Giötland. 7 D. e. Sønderjylland, se ovenfor S. 22.
8 Angelsaxisk ät Hæöum, d. e. Hedeby, Slesvig, se ovenfor S. 24.
• Thorpes Analecta Anglosaxonica 2den Udg. S. 82—86. Barringtons Udgave af Alfreds Orosius
S. 21—25. Langebeks Ser. Rer. Dan. II. S. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
