Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
HARALD HAARFAGRE
undersøge Landet, ogsaa at fange Hvalrosse, thi disse Dyr have meget ædelt
Been i deres Tænder (af hvilke de ogsaa bragte Kongen nogle1), og deres Hud er
meget tjenlig til Skibsreb. Denne Hval er meget mindre end andre Hvaler, nemlig
ikke længere end syv Alen lang. I hans eget Land er derimod den bedste
Hvalfangst; der gives Hvaler af 48 Alens, og de største af 50 Alens Længde. Af dem
kunde han selv sjette dræbe 60 i to Dage. Han var meget rig paa det Slags
Ejendomme, hvori de Folks Rigdom bestaar, nemlig de vilde Dyr, som kaldes Rener.
Da han drog til Kongen2, ejede han sex hundrede tamme ukjøbte Reensdyr, af
hvilke der var sex Lokke-Rener; saadanne ere meget dyre blandt Finnerne, fordi
man ved deres Hjelp fanger de vilde Rener. Han var en af de første Mænd der i
Landet, men ejede dog ikke mere end 20 Køer, 20 Faar og 20 S viin; det lidet,
han pløjede, pløjede han med Heste. De derværende Indbyggeres største Herlighed
er den Afgift, Finnerne betale dem, den bestaar af Dyrefelde, Fuglefjedre,
Hvals-been, og Skibsreb forarbejdede af Hvals- eller Sælshud3. Enhver betaler efter
sin Stand; den fornemste har at betale 15 Maardskind, fem Reenshuder, en
Bjørne-feld, ti Embere Fjedre, en Kjortel af Bjørne- eller Odderskind, og to Skibsreb,
hvert paa 60 Alens Længde, det ene af Hvalshud, det andet af Sælshud. — Han
sagde at Nordmændenes Land (Norömannaland) var meget langt og smalt; alt
det deraf, som man enten kan dyrke eller pløje, ligger ved Søen, og endda er det
mangesteds meget bjergigt; østenfor ligge vilde Fjeldstrækninger oppe langs med
det bebyggede Land; og paa disse Fjeldstrækninger bo Finner4. Imod Øst5 er det
bebyggede Land bredest, men jo længere man kommer mod Nord, desto smalere
bliver det; mod Øst kan det være hen ved 60 Mile bredt, eller derover; paa Midten
30 Mile bredt fra Søen til Fjeldet, og denne Fjeldstrækning var paa nogle Steder
saa bred at man behøvede 2 Uger til at drage over den, andensteds ikke bredere
end at man kunde komme over den i 6 Dage. Derefter ligger paa den anden Side
af Fjeldstrækningen Svialand (Sveoland, Sviarnes Land) langsmed hiint Lands
(Norges) sydlige Deel, og langsmed dets nordlige Deel Kvænland. Stundom herje
Kvænerne over Fjeldet paa Nordmændene, og stundom Nordmændene paa dem.
Hiinsides Fjeldet er der mange Ferskvand6 til hvilke Kvænerne bære deres Baade,
der ere meget smaa og lette, over Land, og herje derfra paa Nordmændene. — Ottar
1 Dette er en af Alfred indskudt Bemerkning, nemlig at de o: Ottar og hans Folk, bragte ham selv
Prøver paa Hvalrostand.
2 D. e. Alfred. 3 Ved Hvalshud forstaaes her Hvalroshud.
4 Han tænker sig vel her nærmest Haalogaland, dog kunde man af dette hans Udsagn være berettiget
til at slutte, at der paa hans Tid endnu vandrede Finner om paa de sydligere Grændsefjelde.
6 Det vil sige mod Sydøsten.
6 Nemlig alle de store saakaldte Træsk i de svenske Lapmarker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>