Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
VIKINGETOG
Formen «Ivar» betydeligt1, og det derhos heder, at Ingvar var overordentlig klog,
men grusom2. De, som kjende de engelske Beretninger, have ogsaa grebet til den
Udvej, at gjøre Ingvar til Ivars uegte Broder3.
De ældste og paalideligste engelske Efterretninger berette kun i al Korthed:
I Aaret 866, i hvilket Ædhered, Ædhelbrihts Broder, fulgte denne i Regjeringen
over Wessex, kom der en stor, hedensk Hær til England, og tog Vintersæde i
Østangeln, hvor den snart skaffede sig Heste. I det følgende Aar drog den over
Humbermundingen ind i Northumberland og besatte York. Imidlertid havde
der været stor Uenighed mellem Folket indbyrdes i Northumberland, saa at de
endog havde afsat deres Konge Osbriht, og valgt sig en anden, ved Navn Ælle,
der ingen Fødselsret havde til Riget. Men seent ud paa Aaret, da Hedningerne
nærmede sig, forenede den fælles Fare begge Medbejlere; de droge tilsammen
mod Hedningerne, der ved deres Nærmelse tyede ind i York, som nu blev belejret
af begge Konger. Disse nedbrøde Murene og stormede Byen, men Nøden drev
nu Hedningerne til et saa heftigt Forsvar, at Lykken vendte sig, og begge Konger
bleve nedsablede med en Mængde af deres Mænd. De overblevne sluttede Fred
med Hedningerne, som det følgende Aar droge ind i Middel-Angeln og toge
Vinterkvarteer i Nottingham, hvor en vestsaxisk Hær under Kong Ædhered og hans
Broder Alfred, hvilke Burhred, Middel-Anglernes Konge, havde anmodet om Hjelp,
standsede deres videre Fremgang, uden dog at kunne tilføje dem nogen Skade
i den sterkt befæstede By. Efter at have sluttet Fred med Middel-Anglerne,
droge Hedningerne nu tilbage til York, hvor de sad et Aar. Men det følgende
Aar (870) rede de over Middelangeln ind i Østangeln, og toge Vinterkvarteer i
Theod-ford4. Endnu samme Vinter angreb Kong Eadmund dem, men de sejrede, dræbte
Kongen, og droge herjende gjennem det hele Land (nemlig Østangeln),
ødelæggende alle de Klostre, de kom nær. Hovedmændene for Kong Eadmunds Drab
vare Ingvar (Ivar) og Ubbe. Paa samme Tid kom de til Klosteret Medeshamstede
(Petersborough), hvilket de brændte og nedbrød, dræbte Abbeden, Munkene og
alle dem, som de fandt der, og gjorde det forhen saa blomstrende Kloster saa godt
som til Intet5.
1 Ædhelweard, der overhoved skriver Navnene meest overeensstemmende med de nordiske Former,
har «Iver»; Chron. Sax. ligeledes Invær, Ingver, Iver, og etsteds Higwais. Gaimar (Mon. hist. Brit. S. 800—
803) har «Ivar».
2 Henr. Huntingdon. Monum. hist. Brit. p. 738. Denne Fort. siger udtrykkeligt om Ivar, at han
fik udvirket Stilstanden ved Nottingham (se nedenfor) ved sin «Rævesnildhed og sine glatte Ord». Dette
minder sterkt om Ingvars Forhandlinger med Ella.
3 Hr. Hauk Erlendssøn, i Ragnars Sønners Historie, Cap. 3.
4 Thetford, paa Grændsen af Norfolk og Suffolk.
6 De angels. Annaler; Mon. hist. Britt. I. p. 350 flg. Asser, Alfreds Liv, sammesteds S. 473 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
