Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LODBROKS -S ØNNERNE
251
Osbriht, og bad ham om Hjelp imod denne1. Codrin og Danerne bleve glade over
at faa et Paaskud til at angribe Anglerne, og vare strax villige til at understøtte
Bjørn, «der desuden var af hans Slægt». Han samlede en stor Hær, udrustede de
fornødne Skibe, og udnævnte Brødrene Ingvar og Ubbe, tappre Krigere, til
Anførere. De droge over til England med en utallig Hær, landede paa Nordkanten,
og tagende Vejen gjennem Holdernesse, droge de herjende til York, hvor Osbriht
mødte dem, men blev slagen og faldt, hvorefter Danerne satte sig i Besiddelse
af York. Imidlertid havde Bjørns Frænder udvalgt en anden Konge ved Navn Ella.
Denne sagde en Dag, som han sad tilbords efter en heldig Jagt: idag have vi gj ort vore
Sager godt, siden vi have fanget fire Daadyr og sex Raabukke. Men en Mand,
som i det samme kom ind, svarede: «om I end have fanget alt dette, have I dog
imidlertid tabt hundrede Gange saa meget, thi Danerne have dræbt Kong Osbriht,
og indtaget York, og ville nu beholde det hele Land». Ved denne Efterretning
samlede Ella sine Krigere, og drog mod Danerne, men blev slagen og faldt med
en stor Mængde af Sine, ikke langt fra York, paa et Sted, der siden kaldtes
Elles-croft2. En anden Bearbejdelse af dette Sagn nævner Ella istedetfor Osbriht, og
Arnulf Søfarer istedetfor Bjørn Bocard; Ella boede paa Ellesword ikke langt fra
York, og Arnulf paa Becwida noget nærmere denne By8.
Uagtet de engelske Sagns store Forskjellighed fra de nordiske, see vi dog ogsaa
dem dreje sig om Navnene Lodbrok og Ella, og anføre som Bevæggrund til Fiendens
Ankomst, at de vilde tage Hevn for en dansk Kongeætlings Drab, eller en
Fornærmelse, tilføjet en med det danske Kongehuus beslægtet Mand. Navnet Ingvar
paa den fornemste af Vikingehærens Høvdinger, minder ogsaa umiskjendeligt
om de nordiske Sagns Ivar. «Ingvar» er vistnok ikke nogen anglisk Form for
«Ivar», da Navnet ogsaa var almindeligt i Norden, og af en forskjellig
Sammensætning4; imidlertid er det dog ikke i Udseende eller Udtale mere afvigende, end
at ukritiske Sagnfortællere let kunde benytte sig af Ligheden til at gjøre en Søn
af den ældre Ragnar Lodbrok, der muligviis kan have hedet Ivar, til den samme,
som de angliske Chronisters Ingvar, saa meget mere, som dette Navn skrives
paa mange forskjellige Maader, hvorved det stundom kommer til at nærme sig
1 Da den danske Konge, der herjede England og omsider blev døbt, senere hen i Twysdens Udgave
af Bromton kaldes Godrin eller Godrinus, d. e. Gudrum, er det sandsynligt, at Navnet «Codrinus» i
Fortællingen om Bjørn kim er indkommet ved en Skrive- eller Læsefejl, og at man ogsaa her bør læse
«Godrinus», samt at Bromton ved denne Godrinus har tænkt sig den samme, som den, der senere nævnes.
2 Bromton, S. 802 flg. 3 Lelandi Coll. de rebb. Britt. II. 367, 368.
4 Ingvar er sammensat af Ingvi eller Ing (o: Guden eller Ættestamfaderen Ingve), og har, eg. hari,
d. e. «Hær»; paa gotisk vilde Navnet lyde Iggvjahari. Ivarr derimod af jörr, egentlig iorr, d. e. Hest
(got. aihvs) og det samme har, eller hari, hvorfor det ogsaa findes skrevet Jöarr; paa gotisk vilde det lyde
Aihvahari.
17 ■—J,’unch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
