Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. EADMUNDS DRAB
255
og blive hans Underkonge, men Eadmund svarede Sendebudet: «Dryppende af
mine Mænds Blod fortjente du Dødsstraf; jeg vil efterligne Christi Exempel, og
villigen dø for ham; mine Skatte kan Overmagten berøve mig, men ikke rokke
min Tro; jeg vil forsvare min Frihed og Religion til det yderste, om jeg end skal
lade mit Liv, og Kongernes Konge vil belønne mig med et evindeligt Rigé i de
Saliges Boliger». Og, heder det, han ilede mod Fienden, og veg først efter en heel
Dags blodig Kamp ved Theodford tilbage til Ægelesdun, bedrøvet over al denne
Blodsudgydelse, og bestemt paa aldrig mere at levere noget Slag, men at opoffre
sig alene. Imidlertid var Ubbe kommen sin Broder Ivar til Hjelp med 10000
Mand. De omringede Byen, for at Ingen skulde komme levende derfra. Kongen
flygtede ind i Kirken, hvor han anraabte Gud om at forunde ham Standhaftighed
i hans Lidelser. Ivar lod ham voldsomt rive ud af Kirken, binde til et Træ og
hudflette; hans Standhaftighed gjorde hans Plageaander rasende, og de skøde
nu til Maals efter ham, indtil Pilene stode saa tæt i hans Legeme at der ej var
Rum til flere; da befalede Ivar en af sine Mænd at afhugge hans Hoved1. Det er
aabenbart, at de nordiske Sagns Fortælling om Ella’s smertefulde Død er laant
fra Beretningen om Eadmund; saa afvigende som de engelske Sagn ere fra hine,
saa ligger dog den Forestilling, at Lodbroks-Sønnerne kom til England og grumt
dræbte en af dets Konger for at hevne deres Fader eller en Frænde, til Grund for dem
begge. Danerne toge nu hele Øst-Angeln i Besiddelse. Ifølge en af de ældre og
paalideligere Forfattere2 skal Ingvar eller Ivar allerede være død i dette Aar*
medens han dog af andre ogsaa nævnes senere3. Heller ikke Sydskotland havde
undgaaet Danernes Herjninger; men hvad der herom fortælles, er heel upaalidelige.
Ligeledes herjedes Klostrene langs Northumberlands Kyst5.
I de følgende Aar hjemsøgtes de sydligere Dele af England. Men her vare de
Danske mindre heldige; thi den ypperlige Alfred, skjønt endnu ikke Konge, ledede
her Forsvaret. De kom til Reading i Wessex, og bleve slagne af Ealdormanderi
Ædhelwulf ved Englaf eld; vel vandt de faa Dage derefter Sejr over Kong Ædhered
og Alfred, og fældte Ædhelwulf, men tabte fire Dage senere Hovedslaget ved
1 Matthæus af Westminster, S. 161—165.
2 Ædhelweard, Mon. hist. Brit. p. 513.
3 Nemlig ved 871 hos Higden (Gale S. 255), efter hvilken Ivar og Halfdan skulle være faldne i Slaget
ved Cynwit, ved 877 eller 878 hos Hoveden (Savile S. 239) og Simeon af Durham (Mon. hist. Brit. I. p. 681).
Rimeligviis grunder dette sig paa en Misforstaaelse af de angl. Annaler ved 878, hvor «Ingvars og Halfdans
Broder» nævnes.
4 Disse Beretninger findes hos Fordun (II. 307) og især hos Hector Boethius (S. 206); de sidste bære
især øjensynlig Præg af sildigere Opdigtning.
5 Matthæus af Westminster, S. 162, fortæller her et gyseligt Sagn om Abbedissen og Nonnerne i
Coldingham, der skare Næserne og Overlæberne af sig for at Hedningerne skulde fatte Modbydelighed for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
