Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
VIKINGETOG
Æscesdun (nu Ashdown). Her faldt Berse og Halfdan, begge Sigtryggver, Jarlerne
Aasbjørn (der ikke forhen er nævnt) Fræna og Harald, med flere Tusinder af
deres Mænd1. I to andre Slag bleve derimod Danerne Sejrherrer. Strax efter
Paaske døde Ædhered2, og hans Broder Alfred fulgte ham nu som Konge i Wessex.
Han holdt en Mængde større eller mindre Trefninger med dem, og, som det synes,
med afvexlende Lykke, indtil han endelig mod Slutningen af Aaret, rimeligviis
ved at betale en Pengesum, fik Hedningerne til at slutte et Forlig, hvori de lovede
at drage bort3. De holdt ogsaa dette Løfte, og droge til London, hvor de
overvintrede. Her sluttede Middel-Anglerne et lignende Forlig med dem; de droge
derfor nordefter og tilbragte den følgende Vinter paa Lindsey, hvor
Middel-Anglerne maatte slutte et nyt Forlig. Dette havde dog ikke stort at betyde, da
Danerne toge sit næste Vinterkvarteer (874) i Hreopandun (Repton), nødsagede
Burhred, Middel-Anglernes Konge, til at flygte fra Landet, hvortil han aldrig
kom tilbage, og underkastede sig hans Rige, som de overlode til en af hans Thigner,
ved Navn Ceolwulf, der maatte sværge dem Troskabs- og Underdanigheds-Ed. De
deelte derpaa Hæren i to Afdelinger, af hvilke den ene under Halfdan drog til
Northumberland, som den underkastede sig, og nu og da herjede paa Skoternes
og Strathclyde-Boernes Land; den anden, under Gudrum, Aaskell og Eyvind4,
satte sig fast i Cambridge, hvorfra den efter et Aars Forløb hemmelig brød op,
og bemægtigede sig Werham, en befæstet Borg i Wessex. Alfred havde imidlertid
skaffet sig en Flaade og overvundet en Vikingeflaade, bestaaende af syv Skibe:
dette har formodentligen indjaget Hedningerne i Werham nogen Skræk, siden
det berettes, at de sluttede Fred med Alfred, gave ham Gisler, og tiisvore ham
paa deres Baug5 en højtidelig Ed, at de skulde forlade Riget. Dog brøde de dette
Løfte og satte sig, uden at Alfred kunde hindre det, fast i Exeter. Her skulde en
Flaade af 120 Skibe komme dem til Undsætning, men der indtraf en svær Taage,
hvorved mange af Skibene gik til Grunde, og de øvrige bleve ødelagte ved
Swana-wic af Alfreds Søkrigere. Herved bevægedes Hedningerne til at fornye det brudte
Forlig, og sværge en ny Ed paa, at de skulde drage bort. Og denne Gang holdt
de sit Løfte, da de droge ind i Middel-Angeln, og forbleve der en Stund6. Det føl-
1 Ingulf nævner ogsaa Orguil og Fungo. Higden (S. 255) lader Ingvar falde i dette Slag.
2 Man har siden (saaledes f. Ex. Bromton S. 809) ladet Ædhered blive dødeligt saaret i dette Slag,
uden mindste Hjemmel.
3 Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 355, 56, sammesteds p. 478.
4 Navnet skrives Anwind, Anund, Amund; maaskee ogsaa herved den ovenfor S. 253 nævnte
Haa-mund er meent.
5 On J)åm hålgan beåge, Chron. Sax. p. 356.
8 Der hersker, endog i de angl. Annaler, en Forvirring i hele denne Fortælling, og man kunde fristes
til at tro, at Alfred virkelig kim har vundet een Søsejr, og Hedningerne kun have svoret ham een Ed. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
