Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
VIKINGETOG
i hele tre Aar (879—882) have foruroliget Landet. Indbyggerne i Tours bragte
for Sikkerheds Skyld deres Helgens Relikvier til Auxerre, hvor de forbleve indtil
de i Aaret 885 bleve med Magt tagne tilbage, da Biskoppen af Auxerre ikke med
det Gode vilde give Slip paa dem. Haastein blev siden, det nævnes ikke
udtrykkeligt hvorledes, vunden af Ludvig III (882), og han forlod nu Loire-Egnen1,
hvorimod man i Aaret 890 finder ham i Nærheden af Somme, hvor han sluttede
et svigagtigt Forlig med Abbeden af St. Vaast2. Han drog siden (893) med 80
Skibe over til England, løb ind i Temsen, og satte sig fast, først ved Middelton,
siden ved Beamfleot, paa hvilke begge Steder han byggede Befæstninger. Paa
denne Tid var ogsaa Levningerne af den store Nordmanna-Hær, som nylig var
bleven slagen af Kong Arnulf (hvorom nedenfor), kommen til England for at
herje; Haastein sluttede sig stundom til dem, men handlede dog, som det synes,
for det meste paa egen Haand. Han maa endog have indgaaet et Forlig med Kong
Alfred, siden det heder, at denne og Ealdormanden Ædhered stode Fadder hver
til en af hans Sønner. Dette afholdt ham dog ikke fra at plyndre paa ny, og at
laane sin Befæstning ved Beamfleot til den anden Hedningehær, medens han
selv var ude at herje. Imidlertid angreb Kong Alfred hans Befæstning, og slog
de der forsamlede Hedninger, som maatte flygte, efterladende sine Hustruer og
Børn. Ved denne Lejlighed faldt ogsaa Haasteins Kone og to Sønner i Alfreds
Hænder, men han udleverede dem igjen til Haastein, sandsynligviis imod at denne
fornyede sine forrige Eder paa at han herefter intet skulde foretage sig mod Kongen3.
Heller ikke nævnes han mere i de engelske Annaler4; han er rimeligviis allerede
nu vendt tilbage til Frankrige; i det mindste maa han være kommen tilbage,
da den anden Hedningehær i Aaret 896 atter drog over til Seinemundingen. De
fleste Forfattere, der vide at fortælle om Haasteins og Bjørn Jernsides foregivne
Tog til Tours i 841 og til Italien i 857, nævne ogsaa, at han efter sin Tilbagekomst
til Frankrige skulde have sluttet Forlig med Karl den skaldede, antaget
Christendommen og faaet Grevskabet Chartres til Len, hvilket han dog siden afhændede
tillægge ham Bedrifter, hvori han ej har deeltaget, eller hvis samtidige Berettere i det mindste ej kjende
hans Navn. Fejlen synes at være opstaaet deraf, at Rolfs Ankomst efter et gammelt Sagn (Chron.
Turo-nense hos Duchéne S. 25) sattes 15 Aar (tria lustra) efter Haasteins Herjetog, og da nu Rolfs første
Hovedtog, som nedenfor skal vises, henførtes til 876, medens det snarere er at henføre til 897 eller 898, flyttedes
Haasteins Plyndringstog op til Tiden før 862. Regnes Rolfs Tog derimod 15 Aar efter Udløbet af hine
3 Aar (879—882) i hvilke Haastein herjede, faar man netop 897.
1 Ann. Vedast, hos Pertz. II. p. 199. Hincmar hos Pertz. I. p. 514. 2 Sammesteds S. 205.
3 Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 364—369. De øvrige engelske Annalister berette omtrent det samme,
enkelte med større Vidtløftighed, dog saaledes at man tydelig kan see, at hvad de have tilføjet, kim skyldes
deres egen Gisning.
4 De højst upaalidelige Asserske Annaler (Gale S. 172) sige vistnok udtrykkeligt, at han i Aaret 895
vendte tilbage til Seinen, men denne Beretning er aldeles ikke at tage Hensyn til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
