Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKINGER I FRANKRIGE. HAASTEIN
263
Udvej til at kunne slippe fra dem, kastede han sig med den største Deel af sine
Mænd ind i en Kirke, og forsvarede sig her med en saadan Tapperhed, at den
fiendtlige Hær efter at have seet begge sine Anførere falde, Robert ved et pludseligt
Udfald af Nordmændene, og Ramnulf ved en fra et Vindue udskudt Piil, modløs
og raadvild trak sig tilbage, og Nordmændene i Triumf fortsatte Tilbagetoget
til deres Flaade1. Det lykkedes dem nogle Aar senere at sætte sig fast i Angers,
til hvilken sterkt befæstede Stad de ogsaa bragte deres Kvinder og Børn, for her
at have et fast og uindtageligt Tilhold saa godt som i Hjertet af Frankrige. Den
Fare, som derved truede baade Frankrige og Bretagne, bragte Kong Karl den
skaldede og Kong Salomon af Bretagne til at forene deres Vaaben. De omringede
og belejrede Byen, og brugte flere nye og sindrige Krigsmaskiner, uden dog i
lang Tid at kunne udrette noget. Da begyndte Briterne at aflede Floden Mayenne,
hvori Nordmændene havde deres Skibe, og Frygten for at tabe disse bragte
Nordmændene til at byde Kong Karl en stor Pengesum, for at faa Tilladelse til at drage
bort. Dette var den første Gang, at Nordmændene selv tilbøde at betale Penge
istedet for at udpresse Penge af Frankerne. Den pengegridske Karl tog imod
Tilbudet, og lod Nordmændene slippe ud, imod det Løfte, at de skulde forlade
hans Rige; de forpligtede sig til ikke at blive længer end Vinteren over paa
Loire-Øen, for at kjøbslaa med Indbyggerne; de, som da ikke enten havde ladet sig
døbe, eller vilde lade sig døbe, skulde drage bort og ikke mere komme igjen (873).
Men de holdt ikke Løftet, tvertimod opførte de sig, som det heder, grummere end
forhen2. I det følgende Aar (874) blev Kong Salomon dræbt af tvende af sine
Hertuger, der nu kom i Strid med hinanden om Regjeringen. Den ene af dem
til-kjøbte sig Nordmændenes Hjelp, men den anden, der allerede forhen havde vundet
Haasteins Agtelse ved sit uforfærdede Mod, slog ham i Nærheden af Rennes,
og anrettede et stort Blodbad mellem hans Mænd3. Nordmændene forskandsede
sig i en Kirke, og slåp om Natten ned til deres Skibe. Siden herjede de de
omliggende Egne i længere Tid. Paa denne Tid var det ogsaa, at Hasting eller Haastein
gjorde det ødelæggende Tog til Tours, ved hvilket St. Martins hellige Levninger,
ifølge Sagnet, skulle have reddet Staden, men som af senere ukritiske Annalister
henføres til 8414. Den hele Egn mellem Cher og Loire herjedes, og Haastein skal
1 Hincmar, hos Pertz I. S. 475, jvf. Regino, sammesteds S. 578.
2 Hincmar, sammesteds S. 496, 497, Regino, S. 585, 586. 3 Regino, S. 586, 587.
4 Se ovenfor S. 67, jvf. S. 70. I gesta dominorum Ambaziensium (Duchéne S. 24) heder det
udtrykkeligt, at dette Haasteins (Hvastens) Tog foregik efter Karl den skaldedes Død, eller under Ludvig den
stammendes Regjering, altsaa mellem 877 og 879. Dette stemmer langt bedre med hvad der af samtidige
Annalister, som Forfatteren af Annales Vedastini og Chron. Sax., berettes om Haasteins Levetid, end hine
yngre og upaalidelige Efterretninger, der henføre Haastein eller Hasting til 841 eller 843, og beviisligen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
