Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
VIKINGETOG
Broder, Hertug Otto af Saxen, at drive Danerne tilbage over Elben. Et Par Aar
i Forvejen var en mægtig Hær af Nordmænd kommen til Schelde-Mundingen.
Den havde først været i England, hvor den en Stund opholdt sig ved Fulham i
Nærheden af London (879); derfra drog den over til den franske Kyst (880) og
opad Schelden, hvor den satte sig fast i Gent, og foretog herfra store Plyndretog
til alle Kanter1. Kong Ludvig den Saxer, Ludvig den Tydskes Søn, drog selv
imod dem med en Hær, og tilføjede dem ogsaa ved Sambre et Nederlag2, hvori
de skulle have tabt flere end 5000 Mand, men Kongens egen Søn Hugo faldt ogsaa
i Slaget (880), og vi see Nordmændene, trods Nederlaget, herje paa ny. En
Afdeling drog op ad Waal, plyndrede Baiorzuna (Bergen op Zoom)3, og satte sig
fast i det vel befæstede kongelige Palads i Nimwegen, medens en anden strejfede
mod Syden, herjede de fleste Byer og Klostre i Nærheden af Schelde, hvoriblandt
St. Omer, Arras, Beauvais og Grændserne af Burgund, og toge Vinterkvarteer i
Courtray4. En fornem Franskmand, ved Navn Isenbard, sluttede sig til dem.
Omsider satte Ludvig den 3die, Ludvig den stammendes Søn, en Grændse for
deres Fremtrængen paa denne Kant ved en stor Sejr, han vandt over dem i
Nærheden af Saulcourt, i Landskabet Vimeu (881). Ni tusinde af Nordmændene skulle
være faldne5. Et ældgammelt frankisk Kvad om denne Sejr er endnu til".
Levningerne af Nordmændenes slagne Hær trak sig tilbage til Gent, og forenede sig
siden, som det synes, med den anden Afdeling, der var dragen op ad Rhinen.
Imod denne drog Kong Ludvig med en Hær, og gav sig til at belejre Slottet i
Nimwegen. Men dette var altfor sterkt til at han kunde indtage det, og efter
nogle Dages uheldige Kamp, hvorved Nordmændene fangede en Søn af den saxiske
Grev Meinhard, begyndte man Underhandlinger. Nordmændene, der vel heller
Danernes Anfører. Maaskee man heller kunde læse «Haruch» og antage ham for Erik II, skjønt man da
rigtignok ogsaa maa læse Danum istedetfor Slavum. Den Omstændighed at de Faldnes Levninger bleve
førte til Ebbekestorp (Ebstorf) i det Lüneburgske og der begravne, har foranlediget Flere til at antage,
at Slaget stod der.
1 Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 358. 2 Hinemar, S. 512. Fulda-Annalerne S. 393.
8 Fulda-Annalerne S. 393. Regino, S. 592. * Annales Vedastini hos Pertz II. S. 593.
8 Alberie S. 211, 212. Denne melder forresten, efter Guido af Bazache, at Gudrum, overtalt af Isenbard,
der havde taget sin Tilflugt til ham, var kommen over til Frankrige, og deel tog i dette Tog.
6 Det er aftrykt hos Langebek Ser. rer. Dan. p. 71. Willems: Elnonensia. Det heder her blandt andet:
Da tog han Guds Orlov,
Hæved Krigsfanen op,
Red han da blandt Franker,
imod Nordmændene; . . .
Da tog han Skjold og Spær,
Kraftigt red han der,
længe det ej vared,
Nordmændene han fandt.
Sang blev sungen,
Vig (Kamp) blev begyndt,
Blod skinnede paa Kinderne
der spillede de Franker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
