Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG VED SAUCOURT
267
ikke syntes om at blive blokerede i det fiendtlige Land, lovede at forlade Ludvigs
Rige, hvis han vilde drage Hæren bort. Dette skede, og Nordmændene droge
virkelig tilbage til Rhinmundingen, dog efter først at have opbrændt Paladset1.
Men endnu samme Aars November Maaned kom en Nordmannahær under
Anførsel af Kongerne Sigfred og Godfred tilbage op ad Maas, og tog sit Vintersæde
ved Haslou i Nærheden af Maas. Hovedstyrken af denne Hær synes at have
været Levningerne af den, der var bleven slagen ved Saucourt; men det lader
ogsaa til, at den anden Afdeling, der nys havde forladt Nimwegen, slog sig
sammen med den, for atter at prøve sin Lykke i Rhinegnene2. Ludvig den Saxer
sendte en Hær imod dem, men døde strax efter (20de Jan. 882); ved
Efterretningen herom trak Hæren sig strax tilbage, og Nordmændene fulgte den i Hælene,
herjende overalt, hvor de kom frem, lige til Coblenz. Derpaa angrebe de Trier,
og deels dræbte, deels forjoge Indbyggerne, men satte Ild paa Staden (5 April);
Biskop Walah i Metz, der uforsigtigt kom imod dem med faa Folk, blev dræbt,
Lüttich, Maastricht, Tongern, Köln og Bonn herjedes, tillige med Omegnen; i
Achen brugte de Karl den stores Palads til Stald for deres Heste; de kejserlige
Slotte i Zülpich, Jülich og Nuys brændtes, ligesom de rige Klostre Pruym, Stablo,
Malmedy o. fl. Derpaa vendte Nordmændene tilbage til deres befæstede Lejr
ved Haslou. Imidlertid havde Karl den tykke, som opholdt sig i Italien for at
krones til Kejser, erfaret sin Broders Død, og drog sig tilbage til Tydskland, hvor
han ved Andernach samlede en stor Hær for at jage Nordmændene bort. To
Afdelinger, bestaaende af Bairere under Hertug Arnulf, og Franker under Markgrev
Henrik, sendtes i Forvejen, for om muligt at overrumple de Nordmandsskarer,
der vovede sig for langt udenfor Lejren; men bestukne Forrædere blandt Frankerne
røbede denne Plan, og de maatte vende om med uforrettet Sag. Nu omringede
Kejseren deres hele Lejr, hvor ogsaa deres Konger, Sigfred, Godfred, og Jarlerne
Orm og Half3 befandt sig, og blokerede dem i 12 Dage. Da indtraf et forfærdeligt
Uvejr med Lynild, Torden og Hagel; dette tilligemed den trykkende Sommerhede
— det var mod Slutningen af Juli — og Stanken af Ligene gjorde saavel Belejrerne,
som de Belejrede, tilbøjelige til at slutte Fred. De Belejrede skulle allerede næsten
være bragte til det Yderste, da den bestukne Forræder Liutward tilligemed Grev
1 Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 394. Regino, sammesteds S. 593.
2 Regino, S. 592. Iperii Chron. hos Bouquet. IX. S. 70, 71. Ædhelweard Mon. hist. Brit. I. p. 516.
Det siges ikke udtrykkeligt, at Sigfred og Godfred hørte til den Hær, som enten havde siddet i Nimwegen,
eller var slagen ved Saucourt, dog kan man slutte det af Chron. Sax., der i Korthed berører disse
Begivenheder, og kun omtaler een og den samme Hær. Haslau eller Haslou skal være det nuværende Elsloo, lidt
nedenfor Maastricht. Ædhelweard kalder Stedet «Æscelum».
3 Hos Hincmar staar Hals.
18 — Munch: Bet norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
