Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
VIKINGETOG
dog beherskede Elven aldeles ved de befæstede Broer, der forbandt Øen med
begge Breder, kunde ingen Flaade komme forbi uden Borgernes Tilladelse.
Vikingehøvdingen Sigfred anmodede derfor først Biskop Gauzlin, der tilligemed
Grev Odo af Paris, der siden blev Konge, førte Overbefalingen i Staden, om
Tilladelse til uhindret Gjennemfart: han skulde i saa Fald ikke tilføje Staden nogen
Ulempe. Men denne Anmodning, der vel heller ikke var oprigtig meent, blev
afslaaet, og nu begyndte den langvarige og stedse mindeværdige Belejring af
Paris, om hvilken vi endnu besidde en vidtløftig versificeret Beretning af Munken
Abbo af St. Germain, der selv var et Øjevidne dertil1. De Belejrede forsvarede
sig med den største Tapperhed, og det lykkedes dem i over to Maaneder at trodse
ethvert Angreb, uagtet Fienden ej alene gjentagne Gange forsøgte at storme,
men ogsaa brugte alleslags Krigsmaskiner, der anrettede store Ødelæggelser. De
foretoge ogsaa nu og da Herjetog i Omegnen, deels for at samle Bytte, deels for
at skaffe sig nogen Afvexling fra det eensformige Belejringsliv. Men i Februar
Maaned indtraf i Seinen, som i flere andre Floder2, en Oversvømmelse, der bortrev
den ene af Broerne og gav det dermed forbundne Brohoved til Priis for Fienden.
I denne Nød sendte Gauzlin Bud til Markgrev Henrik i Lothringen for at bede
ham om Hjelp. Henrik kom dog først i Mai Maaned, og kunde intet udrette,
men vendte kort efter tilbage til Tydskland3. Gauzlin saa nu ingen anden Udvej
end at aabne Underhandlinger. Imidlertid havde Nordmændene paa deres
Strejftog ogsaa lidt enkelte Tab, saaledes vare de slagne ved Chartres og ved Mans4,
dette har maaskee bidraget til at Sigfred lyttede til Gauzlins Fredsforslag, og
lod sig mod 60 Pund Sølv overtale til at drage bort med sine Mænd5; de øvrige
bleve tilbage, af hvilke en Konge ved Navn Sinrik (Sigtrygg) svor at han ikke
vilde forlade Frankrige førend han havde seet Seinens Kilder. Han druknede
nogen Tid efter med 50 Mand6. Strax efter disse Forhandlinger døde Biskop
Gauzlin af en Sygdom, som han rimeligviis ved altfor store Anstrengelser havde
paadraget sig. Fiendtlighederne vedbleve, Stadens Stilling blev misligere, der
indfandt sig Mangel og Hungersnød, og Indbyggerne begyndte at tabe Modet.
Men Grev Odo satte Mod i dem og bad dem endnu at holde ud en Stund; selv
begaV han sig for en kort Tid hemmelig ud af Staden for at opfordre de nærmeste
i i •. ■ ■
1 Aftrykt hos Duchéne, Ser. rer. Norm. p. 35—48, i Langebeks Ser. rer. Dan. II. p .75—106 og i Pertz’s
Mon. hist. Germ. II. p. 776—805.
2 Fulda-Annalerne, hos Pertz I. p. 402, sætter denne Oversvømmelse i Mai, Juni og Juli Maaned.
Men Ann. Vedast, (p. 202) nævne, hvad Paris angaar, udtrykkeligt Februar.
3 Abbo, 1ste Bog, Slutn.
4 Ann. Vedast, p. 202. Fulda-Annalerne S. 403. Regino, hos Pertz I. p. 596. Abbo II. v. 1—22.
5 Ann. Vedast, p. 202, jvf. Abbo II. v. 23—67. 6 Abbo, II. v. 220—226.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
