Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELEJRING AF PARIS
271
at herje, joge med Lethed nogle faa Saxere paa Flugten, og fulgte dem et Stykke
op i Landet; men imidlertid kom en Deel Friser fra Diesterbant og angrebe dem
i Ryggen, medens Saxerne toge Mod til sig, holdt Stand, og tilføjede Fienden
et stort Nederlag1. Om denne svigagtigt ombragte Godfred var den samme som
den, der allerede i 853 fik et Stykke Land til Forlening af Karl den skaldede (se
ovenfor S. 72), er uvist. Det siges ikke udtrykkeligt; rimeligviis har han dog
været en anden2.
Godfreds Drab kunde neppe andet end vække de øvrige Nordmænds
For-bittrelse, og vi see ogsaa dem, der havde taget deres Vinterophold i Løwen, endnu
i Juli samme Aar bryde ind i Frankrig, der nu adlød Kejser Karls Herredømme.
Angrebet vilde dog vistnok under enhver Omstændighed have fundet Sted. Under
Anførsel af Sigfred droge de til Seine-Egnen, hvor de, da deres egne Skibe ej
vare komne, toge de Skibe, de forefandt, og satte sig fast i Rouen (25 Juli 885)3.
En fransk Hær samlede sig for at fordrive dem, men da Grev Ragnald af Mans
var falden i en Trefning, blev Hæren modløs og adspredte sig, og Nordmændene
herjede i nogen Tid ubehindret i Omegnen. De Franske, der ej vovede at binde
an med dem i aaben Kamp, befæstede Pontoise, for at hindre dem fra at trænge
længer opad Floden, medens Biskop Gauzlin forsterkede Befæstningerne om Parisi
Men Nordmændene belejrede Pontoise, af skare Vandtilførselen, og tvang derved
Besætningen til at kapitulere; den fik fri Afmarsch med Vaaben og Heste, men
maatte for øvrigt lade alt sit Gods blive tilbage. Vejen til Paris stod nu
Nordmændene aaben. I November droge de derhen, 40 000 Mand sterke og med en
Flaade af 700 Skibe4. Deres Hovedhensigt synes ej saa meget at have været den,
at angribe Staden, som at drage forbi den op i de øvre Egne af Landet. Meii
da Paris, skjønt den i sin Tid endnu ikke strakte sig videre end Seine-Øen (la cité),
1 Saaledes fremstilles Sagen af Regino (Pertz I. p. 595). De andre Annalister afvige noget; saaledes
heder det i Fulda-Annalerne (p. 399), at Gisla allerede i 884 blev bragt til Kejseren, der opholdt sig paa
et Møde i Worms, og ej fik Tilladelse til at vende tilbage til sin Mand; De vedastinske Annaler sige kortelig
(p. 201) at han ved en af sine Mænds, Gerulfs, Svig, dræbtes af Markgrev Henrik. Denne Gerulf var ifølge
Regino en af de Mænd, han havde sendt til Kejseren for at forebringe hans Begjering om Koblenz m. m.
2 En forvirret Beretning om disse Begivenheder og om Forliget ved Haslou, findes ogsaa, tildeels
efter tydske Forfattere, i Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 60. Her heder det, at Sigfred og Godfred havde
Ragnar Lodbroks Sønner i Følge med sig. De her nævnte Sigfred og Godfred ansees af Nogle for de Konger
af samme Navn, der faldt i Slaget ved Løwen, hvorom nedenfor. Godfred skal have efterladt sig en Datter,
ved Navn Ragnhild, der blev gift med Grev Dietrich af Ringelheim eller Oldenburg.
3 Annal. Vedast, hos Pertz II. p. 201. Det sees af disse, i denne Sag meest paalidelige, Annalers Udtryk
«quia necdum eorum naves ad vene rant», at de Nordmænd, der først ankom til Paris, droge over Land fra
deres Lejr ved Løwen, hvor de i flere Aar synes at have havt deres egentlige Hovedtilhold. Det var de senere
ankomne Skibe, der toge Vejen opad Seinen.
* Annal. Vedast. 1. c. — Denne Opgivelse af Nordmændenes Styrke grunder sig paa Abbo, I. B. v.
28 og 114. Regino (Pertz I. p. 596) nævner «over 30 000 Krigere».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
