Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
VIKINGETOG
men da de nu engang havde faaet deres Skibe op i Seinen ovenfor Paris, gjorde
de ingen Mine til at forlade disse Egne for det første. De opbrændte Troyes,
herjede lige til Toul og Verdun, og satte sig endelig fast, deels i Chezy i
Landskabet Brie, deels ved Yonne-Elven1.
Kejser Karls Uduelighed og slette Opførsel bevirkede endelig at han blev
afsat (887), og den raske Arnulf af Kärnthen, Ludvig den tydskes Sønnesøn,
valgtes til Konge i Tydskland, medens de Franske toge Grev Odo til Konge.
Denne kunde vel ikke forjage Nordmændene, men søgte dog efter Evne at hindre
deres Plyndringer i Paris’s nærmeste Omegn. En Sejr, som han vandt ved Floden
Aisne over en liden Afdeling af deres Hær, skaffede ham, som det heder,
overordentlig megen Ære, men den kunde ikke standse dem i deres ødelæggende
Vandringer. Han maatte nøje sig med at lejre sig tilligemed sin Hær udenfor
Paris, for at være rede til at drive de Fiender tilbage, som paany maatte ville
hjemsøge denne Stad. Imidlertid sværmede de, som det synes, uhindret rundt
omkring i Hjertet af Landet. De indtoge og opbrændte Meaux, satte sig fast ved
Loing, herjede i Burgund, ja hjemsøgte endog Aquitanien. Da Odo havde
foretaget en Rejse til dette Landskab, for at lade sig hylde, benyttede de sig strax
af hans Fraværelse, og droge atter mod Paris, saa at han i største Hast maatte
skynde sig tilbage, for at befri Staden fra en ny Belejring. Dette lykkedes ham
vel, men dog kun derved, at nu ogsaa han bekvemmede sig til at kjøbe deres
Bortgang for en Pengesum2. Imidlertid var det en stor Fordeel, at man nu fik
dem ud af deres farlige Tilhold i Øvre-Seinen; de droge atter deres Skibe over
Land forbi Paris (889), og sejlede ned ad Seinen og videre langs Kysten til
Grændserne mod Bretagne, hvor de belejrede Borgen St. Lo i Nærheden af
1 Ann. Vedast, p. 203.
2 Ann. Vedast, p. 204, 205. Regino, S. 599, 601. Fulda-Annalerne S. 405. Chron. Sax. p. 362. Vi have
her i Tidsfølgen af de omhandlede Begivenheder især fulgt de, som det synes, i dette Punkt meest
paalidelige Annales Vedastini. Regino indeholder flere interessante Enkeltheder, men er usikker i Tidsregningen;
navnligen lader han Hovedbegivenhederne foregaa et Aar senere, end de virkelig fandt Sted. Chron.
Saxo-nicum, der her, som det synes, indeholder samtidige Notitser, omtaler disse Begivenheder i al Korthed
og i god Orden saaledes: «886: i dette Aar foer Hæren (nemlig i Nordf rankrige) tilbage til Vesten, men den som
før havde været østover, gik op ad Seinen, og tog Vintersæde ved Paris ... 887: Her foer Hæren op gjennem
Broen ved Paris, og opad Seinen til Marne, samt fremdeles opad Marne til Chezy, og sad der samt i Yonnen
to Vintre, paa begge disse to Steder. Samme Aar døde Karl, Frankernes Konge, efterat hans Brodersøn
Arnulf 6 Uger før hans Død havde berøvet ham Regjeringen». Det neppe synderlig paalidelige Trithemii
Chronicon Hirsaugiense (I. p. 40) fortæller et Sagn om en Nordmand, ved Navn Aaskell (Anskatillus), der
blev fangen af Odo, og af ham bragt til Limoges, hvor han gav ham Valget mellem Daaben og Døden;
Aaskell valgte, siges der, det første; Odo selv stod Fadder til ham, og Daaben foregik med megen Stads
i St. Martins Kirke, men netop da han tredie Gang havde neddukket sig i Fonten, gjennemborede
Bannerherren Inge ham, og undskyldte sig med at han havde gjort det til Fædrelandets Bedste, for at befri det for
en troløs Fiende. Odo lod sig af de omstaaende overtale til at give ham Ret, og belønnede ham med Slottet
Blois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
