Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDMÆNDENE VED LØWEN 275
Coutances, indtoge den efter et haardnakket Forsvar, og jevnede den, som der
siges, med Jorden, efter at have dræbt dens Beboere (890)1. I Bretagne var der
paa denne Tid to Konger, som laa i indbyrdes Strid med hinanden. Men den
fælles Fare bragte dem til at tilsidesætte Fiendskabet, og de rustede sig i
Fællesskab for at fordrive Vikingeskarerne. Den ene, der var ung og hidsig, indlod
sig i Slag uden at vente paa den anden, og vandt vel en Sejr, hvorved flere
Tusinder af Vikingerne fældtes, men forfulgte dem i sin Hidsighed altfor langt,
og blev overmandet og dræbt; den anden, som imidlertid havde samlet en stor
Hær, aflagde højtidelig det Løfte, hvori ogsaa hans Mænd forenede sig med ham,
at hvis Gud forundte dem Sejren, vilde de skjenke Tiendedelen af alt deres Gods
til St. Peter i Rom. Og nu vandt de en saa fuldstændig Sejr, at af 15000 Vikinger
neppe 400 kom tilbage til deres Skibe. De tiloversblevne afskrækkedes herved
fra videre Forsøg mod Bretagne, men vendte tilbage til Seinen, og opad denne
til Oise, hvor de toge Vinterkvarteer i Noyon2. Paa samme Tid var det ogsaa,
at Haastein, saaledes som det ovenfor er meldt, satte sig fast ved Somme, og
sluttede et svigagtigt Forlig med Abbeden af St. Vaast3. Det siges ikke
udtrykkeligt, at Haastein hørte til den samme Hær, som vendte tilbage fra Bretagne;
det synes i alle Fald, som om han baade i Frankrige og i England handlede paa
egen Haand, og kun nu og da sluttede sig til den anden Hær. Denne foretog
store Plyndringstog gjennem Ardennerskoven lige ned til Maas-Egnene og Brabant.
Paa Tilbagetoget mødte Odo dem i Nærheden af Schelde, og nødte dem til at
give Slip paa deres Bytte, men for Resten tilføjede han dem ikke videre Skade4.
Snart brøde de op paany, og toge atter Vejen til Maas, for at sætte sig fast ved
Løwen. De herjede her hele det ripuariske Landskab, og kom lige i Nærheden
af Achen6. Kong Arnulf selv var i Sydtydskland. En Hær samlede sig paa hans
Befaling i Maastricht, for at jage de ubudne Gjester bort, men Nordmændene
opsnappede de Fragtvogne, der skulde bringe den Levnetsmidler, og herover
opstod en saadan Ængstelse blandt Tydskerne, at disse neppe vovede at røre
sig af Stedet. Da de endelig havde sat sig i Bevægelse for at opsøge Fienden,
traf de denne, førend de ventede det, ved den lille Flod Geule og vendte Ryggen
i panisk Skræk. Nordmændene forfulgte dem, nedlagde mange, og erobrede deres
Lejr, hvor de gjorde et rigt Bytte. Blandt de Faldne var ogsaa Sundrold,
Erkebiskop af Mainz (26 Juni 891 )6. Men, som det sædvanligt plejer at gaa, den let
vundne Sejr gjorde Nordmændene overmodige og dumdristige. De adspredte
1 Regino, S. 601, 602. Ann. Vedast, p. 205. Chron. Sax. p. 362.
2 Ann. Vedast, v. 860, p. 205. Regino, p. 602. Chron. Sax. p. 362. 3 Ann. Vedast, p. 205.
4 Ann. Vedast, p. 205. 5 Regino, p. 602. Ann. Vedast. 1. c.
8 Fulda-Annalerne, S. 407. Regino, S. 602, 603.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
