Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
VIKINGETOG
sig for meget. De meest prøvede og erfarne blandt dem vare ude paa et
Plyndringstog1, da Kong Arnulf, der imidlertid selv havde skyndt sig til disse Egne,
kom dem imøde med sit lette Rytteri. Ved Synet deraf forskandsede
Nordmændene sig i Hast ved Floden Dyle i Nærheden af Løwen, og udæskede endog
i deres Overmod Kongen til Kamp, mindende ham om hans Mænds Nederlag ved
Geule. Forbittret herover, bød Kongen sine Mænd at stige af Hestene, og til
Fods at storme Nordmændenes Lejr. Og nu kæmpede Tydskerne langt
anderledes end ved Geule. Det lykkedes dem at gjøre sig til Herrer over
Forskands-ningen, og at anrette et Nederlag blandt Nordmændene, hvis Mage man hidtil
neppe havde seet. Thi af alle de Nordmænd, der deeltoge i Slaget, skal der neppe
være bleven een tilbage, der kunde bringe sine Staldbrødre Underretning derom2;
omringede paa alle Kanter, styrtede de sig i Elven, hvor de omkom i
Hundrede-og Tusindeviis, og deres Lig opfyldte det hele Flodleje. Arnulf erobrede 16 Merker
og skal dog selv ikke have tabt flere end en eneste Mand3. Aarsdagen for denne
Kamp (1ste September) højtideligholdtes sidenefter i Løwen gjennem en lang
Række af Aar, og Sejren tilskrev man den hellige Jomfrues under bare Bistand.
Blandt de faldne nævnes og de tvende Konger Sigfred og Godfred, hvilke i saa
Fald maa have været forskjellige fra de to forhen nævnte Konger af dette Navn,
der sluttede Forliget ved Haslou, og som allerede vare dræbte, Godfred 884, og
Sigfred, efter at have deeltaget i Belejringen af Paris, 887. Der er imidlertid
stor Grund til at antage, at denne Gjentagelse af Sigfreds og Godfreds Navn,
der desuden kun finder Sted i en enkelt Krønike, de saakaldte Fulda-Annaler4,
grunder sig paa en Uagtsomheds- eller Forglemmelses-Fejl, idet nemlig Annalisten,
erindrende sig at Sigfred og Godfred vare denne Nordmannahærs Anførere ved
dens Ankomst til Frankrig 881, har nævnt dem som faldne i Slaget ved Løwen,
uden at huske paa at de allerede tidligere vare faldne5. Angivelsen, den være nufejl-
1 Dette fremgaar ej alene deraf, at Regino, efter at have beskrevet Nordmændenes Nederlag, og
fortalt at ikke een undkom, dog strax efter (ved 892) fortæller om dem, qui ad naves remanserant, og som
foretoge et nyt Tog ind i Ripuarien, men ogsaa af hans Ord, at Nordmændene, overmodige over Sejren
ved Geule, cum ornni virtute ad deprædandum proficiscuntur; thi virtus kan her ej betyde andet end det
angliske duguö i en saadan Forbindelse, nemlig «de erfarne, ældre Krigere», Kjerne tropperne. Vi udhæve
dette, fordi Slaget ved Løwen almindeligviis fremstilles som om det havde omfattet hele Nordmaimahæren.
2 Regino, S. 603. 3 Fulda-Annalerne S. 408.
4 Fulda-Annalerne ved 891. 1. c. Fulda-Annalernes Beretning er igjen gaaen over i Adam af Bremens
Verk, hvor dens Udtryk, at Vikingerne druknede per centena et millia (i hundrede og tusindeviis) tankeløst
er gjengivet med at «100 000 Hedninger faldt».
5 Det maa her desuden erindres, at af Vikingernes hjemmesiddende Landsmænd maatte det vel kun
være de færreste, der vidste nogen Besked om, ved hvilken Lejlighed Sigfred og Godfred vare komne af
Dage; de vidste, at de vare dragne ud omtrent ved 876, og at Slaget ved Løwen 891 for en Deel gjorde Ende
paa Toget; det var saaledes rimeligt nok, at de henførte Kongernes Død til dette Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
