Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
VIKINGETOG
Løwen, som Adam af Bremen, støttende sig paa den danske Konge Sven Ulfssøns
Udsagn, fortæller, at der virkelig strax efter dette Slag herskede en Konge i
Danmark ved Navn Helge1. Det skulde for Resten heraf synes, som om de i Slaget
ved Løwen faldne eller overhoved paa dette store Tog omkomne Konger virkelig
have været Konger i Danmark. Og forsaavidt Sigfred var af Lodbroks Æt, er
dette heller ikke usandsynligt2. Det vilde i saa Fald end mere bestyrke den ovenfor
(S. 259,260) fremsatte Formodning, at alle de danske Lodbrok-Ætlinger paa denne
Tid ved deres svenske Frænders Overmagt have seet sig nødsagede til at forlade
Fædreneriget, og søge deres Lykke paa Vikingetog tilligemed deres Tilhængere3.
Slaget ved Løwen svækkede Vikingehærens Magt, men formaaede dog ikke
at forjage den tilbageblevne Deel fra sit Tilhold i Staden. Den vovede endog i
Begyndelsen af det følgende Aar atter at drage over Maas, og herje Ripuarien;
kun undgik den at indlade sig i aabent Slag med Tydskerne, men holdt sig meest
i Skovene. Den plyndrede Klostret Pruym, stormede en Borg paa
Ardenner-skoven, og vendte med et rigt Bytte tilbage til sine Skibe4. Siden drog den til
Boulogne, og da Frankrige plagedes af Hungersnød, besluttede den atter at
forsøge sig i England, hvortil den satte over paa 250 Skibe. Den maa altsaa endnu
have været meget betydelig, skjønt den vel og sandsynligviis er bleven forøget
ved senere tilkomne Vikingeskarer. Den landede i Kent, ved den østlige Ende
af Andred-Skoven, ved Mundingen af Floden Limne, ad hvilken Vikingerne
droge Skibene fire Mile op i Landet, forstyrrede et Virke, nogle Bønder i Hast
havde opkastet, og satte sig fast ved Appledore. Kort derefter, rimeligviis i det
paafølgende Foraar, kom Haastein med 80 Skibe til Temsen, og satte sig fast
ved Middelton, saaledes som det ovenfor (S. 264) er berettet. Han havde
imidlertid holdt sig ved Somme, hvor han synes at have vundet nogle Fordele over
Kong Odo, medens derimod et Angreb paa St. Omer mislykkedes5. Saavel Hoved -
1 Adam Brem. I. 50. Helge kaldes her Heiligo.
2 Det maa derhos bemerkes, at uagtet Ann. Vedastini ved denne Lejlighed som oftest bruger
Benævnelsen Nortmanni, nævnes dog ogsaa stundom Dani og Sigfred kaldes Rex Danorum. Regino nævner
kim Nortmanni. Fulda-Annalerne nævne sædvanligviis Nortmanni, men sige dog, hvor Slaget ved Løwen
omtales: Erat ibi gens fortissima inter Nortmannos Danorum, og Abbo nævner Dani. Her er altsaa virkelig
den største Grund til at formode, at om end Mængden af Vikingerne have været Nordmænd, have dog ogsaa
mange Danske været med, og at Toget er nærmest udgaaet under Overanførsel af danske Kongeætlinger.
Usandsynligt er det heller ikke at Indbyggere af «Nortmannia» eller det norske Rige i Sønderjylland, og
tillige fra Viken have været med.
8 Begge Tog, saavel det til England i 866, som det til Frankrige og Nordtydskland i 876, fremstille sig
saaledes egentlig kun som en eneste stor Udvandring, bevirket ved Bevægelser i Danmark og de tilstødende
Egne.
4 Regino, S. 603.
5 Dette staar just ikke udtrykkeligt i Ann. Vedastini, men ligger dog umiddelbart i dets Ord. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
