Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKINGEHÆREN TIL ENGLAND
279
hæren, som Haastein holdt sig et heelt Aar i sine Forskandsninger, uden at blive
angrebne, medens enkelte af deres Skarer herjede Omegnen, især Hampshire og
Berkshire. Men da Kong Alfred havde taget en fordeelagtig Stilling mellem begge
Lejre, og deres Plyndringsskarer derfor ikke længer ustraffet kunde sværme
omkring, besluttede de at drage med deres Bytte over Temsen til Essex. Dog førend
de naaede saa langt, bleve de angrebne og slagne af Edvard, Alfreds Søn, ved
Fearnham; de mistede deres Bytte og deres Heste, deres Konge blev saaret, og
de flygtede til Øen Thornigg i Essex, hvor de belejredes, indtil Nøden bragte dem
til at slutte Fred, stille Gisler og aflægge Ed paa at forlade Riget. Denne Ed
holdt de ikke, og Alfred maatte kort efter atter belejre dem i Haasteins anden
Forskandsning ved Beamfleot, hvor de i hiins Fraværelse paa et Plyndringstog
havde kastet sig ind. Forskandsningen stormedes, og alt, hvad deri fandtes,
Kvinder, Børn og Gods, blev taget og bragt til London. Blandt de fangne vare
ogsaa Haasteins Kone og to Sønner, hvilke Kong Alfred, som forhen omtalt,
sendte tilbage til ham med Gaver, fordi han og Ealdormand Ædhered havde ved
en tidligere Lejlighed (se S. 264) staaet Fadder til dem. Imidlertid samlede
Haastein og Hovedhæren sig atter, oprettede et nyt Virke ved Shoebury i Essex,
og foretoge herfra, forsterkede ved Folk fra Østangel og Northumberland, dristige
Tog tvert over Landet, først til Se vern, hvorfra de efter en lang Belejring med
Tab bleve drevne tilbage, siden lige til Chester, derfra, da de begyndte at lide
Mangel, til Syd-Wales, derfra tilbage til Essex, og saa igjen opad Temsen og
Lea, hvor Kong Alfred ved at anlægge to Virker paa hver sin Side af Elven afskar
Skibene Tilbagetoget, og derved nødte Fienderne til at drage til Severn, hvor
de forskandsede sig ved Cwatbridge. Her holdt de sig Vinteren over, men deres
Skibe og meget andet Bytte faldt i Alfreds Hænder. De besluttede derfor endelig,
efter tre Aar at have gjestet England, at drage tilbage igjen til Frankrige. De
toge Vejen over Northumberland og Østangel, hvor de havde ladet deres Kvinder
blive tilbage, fik sig her Skibe, og sejlede sydefter til Seinemundingen1. Den
første af Nordmændene, der løb ind i Seinen, var en vis Angantyr2, der dog kun
heder det nemlig at Haastein (Alstign) i Aaret 890 satte sig fast med Sine i «Argova» ved Somme; siden,
at de Nordmænd, der sad i «Argobium», flyttede til Amiens (891), at Odo drog med en Hær mod Amiens,
men udrettede intet heldigt, og at «Danerne» sidenefter overrumplede og sloge ham i Vermandois. Med
Hensyn til Overrejsen til England, fejler Chron. Sax. ved at lade den foregaa ogsaa for de ved Løwen slagne
Nordmænds Vedkommende i 893. Ann. Vedastini sige udtrykkeligt, at Nordmændene fra Løwen allerede
om Høsten 892 satte over til England, da Frankrige hjemsøgtes af en Hungersnød. Ogsaa Ædhelweard
sætter de ved Løwen slagne Nordmænds Overfart eet Aar efter dette Slag. Men Haastein derimod siges
udtrykkeligt at være kommen noget senere, og rimeligviis var det ham, der ej kom førend 893.
1 Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. p. 369.
2 Navnet skrives i Ann. Vedastini p. 208 Huncdeus eller Hunedeus, og dette Navn kan maaskee være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
