Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGE-ROLF
281
først drog over Havet vester til Syderøerne, og siden til Frankrige, hvor han vandt
et stort Jarlsrige, hvilket han for en Deel gav Nordmænd til Bebyggelse1. De
fortælle ligeledes, at Islændingen Helge, en Sønnesøn af den ovenfor (S. 158, 159)
omtalte Landnamsmand Bjørn Ketilssøn fra Sogn, paa et Vikingetog i Skotland
fangede og siden egtede Nidbjørg, en Datter af Kong Bjolan og Kathlin,
Gange-Rolfs Datter. Altsaa maa Rolf under sit Ophold i de vestlige Egne have haft
en Datter med en skotsk Kvinde, der har givet hende det christne Navn Kathlin
eller Katharina, og da Nidbjørgs og Helges Søn var Usvif, hvis Datter Gudrun
var fød omkring 980, falder Kathlins Fødsel og følgelig Rolfs Ophold i Skotland
eller paa Syderøerne omkring 8802. En paa Latin skreven norsk Kongehistorie,
om hvilken det dog ikke er sikkert, hvor vidt dens Forfatter paa dette Sted har
øst af fremmede, nu tabte Kilder, fortæller om Rolf korteligen saaledes: «Paa
Harald Haarfagres Tid satte nogle Vikinger af Ragnvald Jarls Æt med en stor
Flaade over Solundarhavet (Vesterhavet), forjoge Beboerne af Orknøerne og
gjorde sig til Herrer over dem. De toge Vintersæde her, herjede om Sommeren
paa England, Skotland og Irland, og underkastede sig i England
Northumber-land, i Skotland Katanes, og paa Irland Dublin tilligemed de øvrige Søstæder.
Blandt dem var en vis Rodolf (Rolf), der af sine Staldbrødre kaldtes Gange-Rolf,
fordi han formedelst sit svære Legeme ej kunde ride og stedse maatte gaa. Han
indtog med faa Folk Roda (Rouen) i Nordmandi ved en merkelig List. De lagde
sig nemlig med femten Skibe i Skjul i en Flod; hver enkelt af Mandskabet grov
foran sig en Grav, der tildækkedes med tynde Tørvlag, saa at man ej kunde see
andet end at det var fast Jord; derpaa stillede de sig i Slagorden foran Gravene;
Stadens Borgere angrebe dem, de flygtede for et Syns Skyld, og Forfølgerne
styrtede hobeviis med deres bepandsrede Heste ned i Graven, hvorpaa de norske
Vikinger nedsablede dem. Efter saaledes at have overvundet Borgerne, droge de
uhindret ind i Staden og underkastede sig hele dette Landskab, der efter dem
fik Navnet Nordmandie. Da Rolf havde faaet Herredømmet, egtede han den
afdøde Greves Hustru, og havde med hende Sønnen Villjam Longaspada . . . han
angreb derpaa Friserne, og overvandt dem, men blev kort Tid efter svigagtigen
dræbt af sin Stifsøn i Holland»3. Dette er alt, hvad vore egne historiske Skrifter
berette om Rolf. Yderligere nævnes han ikke, enten i Sagaerne, eller hos de fleste
1 Snorre, Harald Haarfagres Saga Cap. 24.
2 Landnåma, II. 11. Olaf Tryggvessøns Saga Cap. 157. Skaalholt-Udg. II. S. 88. Vistnok siger
Laxdøla-saga, der ogsaa (Cap. 32) opregner Slægten, at Gange-Rolf var en Søn af Øxnathore, men den hører til de
yngre Sagaer, og dens Vidnesbyrd kan derfor her ej veje op mod Olaf Tryggvessøns Saga, hvis Haandskrifter
alle ere enige i, udtrykkeligen at kalde den her nævnte Gange-Rolf Ragnvald Mørejarls Søn. Heller ikke
kjender Landnaama nogen Søn af Øxnathore ved Navn Rolf.
3 Historia Norvegiæ, fol. 4 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>