Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
VIKINGETOG
medbragte fem Skibe, men det varede ikke længe, førend andre Skarer kom til,
saa at deres Antal voxede til det mangedobbelte. I Nordfrankrige vare alle saa
beskjeftigede med Thronstridighederne mellem Odo og Karl den enfoldige, at
ingen tænkte paa at gjøre Nordmændene Modstand; uhindret droge de opad
Oise, satte sig fast ved Choisy, og herjede herfra paa sædvanlig Viis lige til Maas.
Karl nærmede sig dem vel med en Hær, men kæmpede ej med dem; han udrettede
kun saa meget, at de, af Frygt for at blive indesluttede ved Choisy, droge tilbage
til Seinen, hvis Omegn de den hele Sommer 897 uhindret plyndrede. Det lykkedes
imidlertid Karl at faa Angantyr til at lade sig døbe. Det fortælles ikke nærmere,
hvorledes han fik ham overtalt dertil, kun tilføjes det, at han selv stod Fadder
til ham. Denne Beretning er merkelig, fordi den allerede temmelig tidligt enten
ved en Misforstaaelse eller ved en vilkaarlig Tillempning er bleven overført paa
Gange-Rolf1. Nordmændenes Plyndringer vedvarede dog lige fuldt, især efterat
deres farligste Modstander, Odo, var død (898). De herjede Neustrien og en Deel
af Aquitanien mod Vest, og strejfede lige til Burgund, mod Øst. Karl, der vovede
at binde an med dem i Vimeu, blev dreven tilbage med Tab. Hertug Richard
af Burgund var forsaavidt heldigere, som han hindrede dem fra at tage deres
Vintersæde her, men de sloge sig derimod ned ved Oise, og herjede lige til Maas,
uden at møde synderlig Modstand. Kong Karl raadslog i Følelsen af sin Afmagt
med sine fornemste Raadgivere om, hvad Udvej han skulde gribe til, med Hensyn
til Nordmændene. Men det var ikke længer muligt, at faa dem ud af Landet.
Kun ved at overlade dem selv en Deel af dette, ligesom allerede Alfred havde
gjort i England, og Karls egne Forfædre og Frænder i sin Tid havde gjort ved
Harald og Godfred, kunde man gjøre sig Haab om, at faa Ro, idet de, der hidtil
vare Landets Fiender, derved droges ind i dets Interesser. Og den skjønne Frugt,
der gjennem et Par Menneskealdres uafladelige Kamp og Strid var modnet, var
det nu forbeholdt Nordmanden Gange-Rolf at plukke.
Vi have seet, at Gange-Rolf, Ragnvald Mørejarls Søn, faa Aar efter
Hafrs-fjordslaget var bleven erklæret utlæg i Norge af Kong Harald Haarfagre, fordi
han, til Trods for hans Forbud, havde gjort Strandhugg i Viken paa
Tilbagerejsen fra et Vikingetog i Austerveg, og at hverken hans Fader Ragnvalds
Anseelse eller hans Moder Hilds Forbønner kunde formilde Kongens strenge
Beslutning2. Vore egne Sagaer melde om hans videre Skjæbne alene dette, at Rolf
en Forvanskning af den angels. Form OngenJ^eöw d. e. Angantyr. Dog er det meget muligt, at Navnet
ogsaa er fejlskrevet istedetfor Hemideus o: Hamdhir, eller at Manden har hedet Hundi.
1 Ordene i Ann. Vedastini ved 896: per idem tempus iterum Nortmanni cum duce eorum, Huncdeo
nomine, et barchis iterum Sequanam ingressi ere nemlig næsten uforandrede gjengivne i det upaalidelige
Chronicon Northmannorum (Pertz I. p. 536), dog saaledes, at der staar Rodo istedetfor Huncdeo.
2 Se ovenfor S. 147, 148.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
