Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGE-ROLF
283
med deres Jevnaldrende, og tilsagde dem sin Hjelp. Ved Efterretningen herom
besluttede Daciens Konge at bekrige Rolf og Gorm, men blev slagen, og kunde
intet udrette imod dem. Da Krigen havde varet i fem Aar, tog han sin Tilflugt
til List og bød Fred. Rolf og Gorm, saavelsom de til Bortjagelse udvalgte
Ynglinger modtoge dette Tilbud, og Freden blev sluttet og besvoren. Men da Rolf
og Gorm ingen Fare længer frygtede, samlede Kongen i Hast en Hær, drog om
Natten ind i Brødrenes Rige, lagde et Baghold nær ved deres By, og begyndte
at belejre denne. Rolf, Gorm og de Krigere, som vare hos dem, gjorde et
Udfald. Ved en forstilt Flugt lokkede Kongen dem langt bort fra Byen, saa at denne
var ganske blottet for Forsvarere. Efter Aftale stormede nu de Krigere, Kongen
havde lagt i Baghold, ind i Byen, som de uden Modstand plyndrede og ståk i Brand.
Da Kongen saa Luerne, skjønnede han at hans List var lykkets, vendte pludseligt
om og angreb Brødrene fra den ene Side, medens den Afdeling, der havde
opbrændt Byen, angreb dem i Ryggen. I denne ulige Kamp laa Brødrene under.
Gorm faldt; Rolf flygtede med nogle faa, og Kongen underkastede sig hans Stæder
og Lande. Rolf kunde nu ikke opholde sig længer i Dacien, men drog med sex
Skibe til Scanza (Skandja), hvor han en Tid lang dvælede, sorgfuld i Hu. Her
syntes han engang i Drømme at høre en Stemme, der bød ham ufortøvet at sejle
over til Anglerne, hvor han skulde erfare at han kunde komme velbeholden tilbage
til Fædrelandet og henleve sine Dage der i Fred og Sikkerhed. Denne Drøm
fortalte han en viis Mand, der bekjendte sig til Christendommen; han udtydede
Drømmen saaledes, at Rolf skulde blive døbt og omsider nyde den evige Fred
og Ære hos Englene. Rolf udrustede nu sine Skibe paa det bedste, og drog over
til England i Haab om at finde et fredeligt Ophold der. Men da Heredets
Beboere erfarede hans Ankomst, samlede de sig i en talrig Hær for at jage ham
bort. Rolf maatte derfor bestaa en Kamp med dem, og sejrede. De samlede en
ny og større Hær, men Rolf sejrede atter, fældte flere tusinde af dem, og fangede
mange af deres fornemste Mænd. Han overvejede nu i sit Sind, om han skulde
vende tilbage til Dacien, eller drage til Frankrige, eller fremdeles bekrige Anglerne.
Da havde han en Nat en Drøm. Det syntes ham, som om han stod i Frankrige
paa et højt Bjerg, af hvis Top der udvældede en klar, vellugtende Kilde, i hvilken
han badede sig, og derved rensedes fra Spedalskhed. Han syntes tillige, at der
om Bjergets Fod fra alle Kanter kom flyvende en Mængde Fugle af forskjellig
Farve, men paa hvilke alle dog den venstre Ving var rød; deres Mængde var saa
stor, at de yderste af dem tabte sig i det Fjerne; men alle, een efter den anden,
søgte de hen til Kilden og badede sig i den. Efter Badningen byggede de fredeligt
Reder, søgte deres Næring i Fællesskab, og underkastede sig hans Befalinger.
19 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
