Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
VIKINGETOG
saaledes ikke kunde komme sin Ven Adelsteen til Hjelp, begyndte de at blive
opsætsige mod ham, og grebe til Vaaben. Adelsteen, der ej saa sig istand til,
paa egen Haand at bekæmpe Anglerne, sendte en af sine Grever til Paris, for at
minde Rolf om det Forbund, de havde indgaaet med hinanden, og bede ham
om Hjelp. Da han fremførte Begjæringen for Rolf, bad denne ham vente i tre
Dage. Han sendte strax en Opfordring til Befalingsmændene i Staden, at de enten
skulde overgive ham denne, eller stille Gisler, eller berede sig til Forsvar. Borgerne
valgte det sidste. Rolf gjorde tidligt om Morgenen den følgende Dag et heftigt
Angreb paa Fienden, og kæmpede lige til Aftenen, men forgjæves. Han lettede
derfor i Aftenskumringen Anker, og sejlede saa hurtigt han kunde over til
England, hvor han lod Gesandten melde Adelsteen, at han var ankommen, og rede
til at hjelpe ham. Adelsteen blev glad ved denne Efterretning, begav sig strax
til Rolf, og bød ham hjerteligt velkommen. Rolf takkede ham for den
Undsætning og de Levnetsmidler, han havde sendt ham, da han laa paa Walcheren.
Adelsteen svarede at han ej noksom kunde paaskjønne, at Rolf for hans Skyld
havde forladt det Rige, Gud selv havde forundt ham; han lovede ham til
Gjengjeld at ville give ham Halvdelen af sit eget Rige, hvis han kunde kue de
opsætsige Angler. Rolf gav sig nu til at angribe Anglerne og herje deres Byer: da
de saa, at det ej kunde nytte dem at sætte sig til Modværge, faldt de til Fode,
og bade om Naade. Adelsteen tog dem ogsaa til Naade, men de maatte stille
saavel ham, som Rolf, Gisler til Pant paa deres fremtidige Troskab. Adelsteen
vilde nu indfri sit Løfte, og give Rolf Halvdelen af sit Rige, men denne, hvis
Hu stod til Frankrige, vægrede sig ved at tage derimod; for den Tjeneste, han
havde viist Adelsteen, var han allerede, sagde han, forud belønnet ved Hjelpen
paa Walcheren. Adelsteen tilbød nu at følge med ham til Frankrige for at staa
ham bi. Men heller ikke dette Tilbud vilde Rolf modtage. Han forlod atter
England, efterat have forsterket sin Hær med en Mængde unge Krigere, og sejlede
over til Frankrige. Her deelte han sin Hær i tre Dele, og sendte den ene til Loire,
den anden til Gir onde, medens han selv med den tredi e atter drog op ad Seinen
og fornyede Belejringen af Paris.
Den franske Kong Karl sammenkaldte nu et Møde, paa hvilket han for sine
Mænd klagede over Landets Nød, da det lagdes øde, og ikke kunde dyrkes, medens
de dog vare ude af Stand til at forsvare sig mod Rolf. Han anmodede Erkebiskop
Franko om at begive sig til Rolf, for at bede ham om en Stilstand af tre
Maaneder, og tilbyde ham Len og store Gaver, hvis han efter den Tid vilde lade sig
christne. Franko begav sig til Rolf og fremførte Begjæringen. Rolf samtykkede
i at lade Vaabnene hvile i tre Maaneder. Men da Richard, Hertug af Burgund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
