Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 VIKINGETOG
i England og hans Forbindelse med Rolf, henviser ogsaa til en Tid senere end 875.
Sædvanligviis har man troet, at Dudo har forvexlet Adelsteen eller Ædhelstan
med Alfred, som paa den Tid herskede i England. Men naar man vel overvejer
Dudos Unøjagtighed og Hang til Overdrivelser, vil man ikke i mindste Maade
finde det usandsynligt, at den Adelsteen, han her omtaler, er den ovenfor nævnte
nordiske Hærkonge Gudrum, der i Daaben antog Navnet Ædhelstan, og som
herskede i Østangel fra 878 til 891; hvoraf det følger, at Rolfs Besøg hos ham,
og endnu mere hans Tog til Walcheren, i alle Fald har fundet Sted efter 8781. Føje
vi nu hertil, at de Annalister, der forresten berette temmelig vidtløftigt om de
nordiske Vikingers Angreb paa Frankrige før Udgangen af det 9de Aarhundrede,
aldeles ikke nævne et Ord om Rolf, kommer man lige saa vel som ved Dudo’s
egne Ord til den bestemte Overbeviisning, at hvad Bedrifter end Rolf tidligere,
førend han naaede nogen Navnkundighed, kan have udrettet, fandt dog det store
Tog, hvorved han erhvervede Nordmandie, ikke Sted førend umiddelbart før
hans Daab i Aaret 912. Og derom har man ogsaa et udtrykkeligt Vidnesbyrd
hos den gamle samtidige Chronist Flodoard af Reims. Vistnok er der just paa
det Sted af hans Annaler, hvor man skulde vente at finde, og hvor der vist og
har været at finde vigtige Oplysninger om Rolf og hans Nordmænd, et stort Hul,
men han har tillige efterladt en Beretning om Erkebiskopperne i Reims, og det
heder her, hvor han fortæller om Heriveus, der var Erkebiskop fra 900 til 922:
«han arbejdede ogsaa ivrigt paa Nordmændenes Formildelse og Omvendelse, indtil
de omsider, efter den Krig, Grev Robert førte imod dem ved Chartres, antoge
Christi Tro, og fik sig nogle Kysthereder indrømmede tilligemed Byen Rouen,
hvilken de næsten havde ødelagt, og andre der laa under den»2. Dette er alt,
hvad samtidige Kilder fortælle om denne Begivenhed. Den Krig, hvorved
Nordmændene erhvervede Nordmandie, kaldes kun «den som Grev Robert førte ved
Chartres»; den vigtigste Begivenhed i denne Krig var Slaget ved Chartres 911,
og af Flodoards Ord skulde det snarere synes, som om Nordmændene bleve tvungne
til at antage Christendommen, end at de bekvemmede sig dertil af frit Valg. Rouens
Ødelæggelse synes ogsaa at have fundet Sted under den samme Krig. Overdragelsen
af Nordmandie betegnes simpelt hen kun som en Overdragelse af nogle
Kysthereder, og den synes derfor ikke i Samtidens Øjne at have været af den
Betydning, som den siden fik, og som Dudo giver den.
Men om Dudo end har udstrakt sin Helts Hovedbedrift paa en altfor stor
1 Dudo, og efter ham Villjam af Jumiéges, kalde Adelsteen rex christianissimus og have selv vistnok
tænkt enten paa Ædhelstan, der var samtidig med Rolfs sidste Dage, eller paa Alfred. Wallingford, der
forsøgte et Slags Kritik, har derfor ogsaa nævnt Alfred istedetfor Alstemus. Men det sandsynligste er her,
at Gudrum Ædhelstan er meent. — 2 Flodoardi hist. Remensis, hos Bouquet, VIII. d. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
