Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGE-ROLF
293
ikke kan kaldes usandsynligt, at Rolf allerførst, i sin tidlige Ungdom, og som en
endnu uberømt og lidet mægtig Viking, kan være kommen til Frankrige i Aaret
876, saa faar man dog af Dudos egen Fremstilling det Indtryk, at Rolfs Tog fra
Schelden til Seinen, hans første Tog til Frankrige som en mægtig og navnkundig
Vikingehøvding, kun laa faa Aar forud for hans Daab, og at dette Tog derfor
umuligt kan have fundet Sted i 876, sex og tredive Aar tidligere end 912. Heller
ikke var Franko Erkebiskop i Rouen 876, lige saa lidet som Raginher Langhals
paa den samme Tid var Greve af Flandern1. Af samtidige Kilder veed man, at
Erkebiskoppen i Rouen i Aaret 876 hed Johan, og at han levede endnu i 886,
at der senere var en Erkebiskop ved Navn Witto (omkring 900), og at Franko
døde ved 9392. Raginher Langhals omtales allerførst, dog ikke som Greve af
Hennegau, omkring 885, som Greve nævnes han baade i Breve og Krøniker først
senere, mellem Aarene 898 og 9243. Hvad Dudo fortæller om Kong Adelsteen
911: «I dette Aar, Løverdagen den 20de August, da Nordmændene belejrede Chartres, og allerede vare
nær ved at indtage Staden, kom Greverne Richard og Robert, og anrettede ved Guds Hjelp og den hellige
Jomfru Marias Forsorg et stort Nederlag paa Hedningerne; af de faa, som vare tilbage, toge de Gisler».
De samme Ord gjentages udtrykkeligt i Chron. Besuense (hos Bouquet, IX. 20. Duchéne, som ogsaa
meddeler dette Chronicon, har urigtigt Aarstallet DCCCXCI istedetfor DCCCCXI, p. 23). Ogsaa de ovenfor
paaberaabte Gesta Dominorum Ambaziensium, de samme, der henføre Haasteins Tog mod Tours til
Tidsrummet efter Karl den skaldedes Død, sætter Slaget ved Chartres senere end 898, om just ikke saa seent
som 911. Det heder nemlig (Duchéne S. 25): «Efter Kong Odos Død, i det syvende Aar efter hans dødelige
Afgang (altsaa omtrent 905) blev Staden Tours m. m. opbrændt af Nordmændene Erik og Bathet (Baard?)
saa vel som St. Martins Kirke med hele Borgen og 28 Kirker. Paa denne Tid belejrede Rolf,
Nordmændenes Anfører, Chartres, men da han endnu var Hedning, blev han bort jagen fra Chartres ved Synet af
St. Marias Serk, hvilken Karl den skaldede havde bragt fra Byzants». Om Ebalus af Poitiers, der nævnes
i Forbindelse med Slaget ved Chartres, veed man at han først tiltraadte sit Grevskab i Aaret 902. Der er
endnu flere urigtige Henførelser af dette Slag til forskjellige andre Aar. Misforstaaelser af Krønikernes
Udsagn, og Utydelighed i disse med Hensyn til hvad der vedkommer hvert enkelt Aar, synes at have været
Aarsagen. Erindres maa det derhos, at der ogsaa strax før Belejringen af Paris 886 fandt et Slag Sted ved
Chartres, ligesom og at en Legende fortæller om et Slag ved Loches, hvori en Ebbo, Herre af Deols i Berri
blev dødeligt saaret (Patriarchium Bituricense Cap. 52).
1 Nogen Radbod, Frisernes Fyrste, nævnes ikke paa denne Tid hos Annalisterne, og der er vel altfor
megen Grund til at antage, at Navnet er laant fra tidligere Sagn, eller at det har været et staaende
Sagn-Navn for Frisernes Fyrster.
2 Franko nævnes ikke førend i Aaret 912, da han døbte Rolf. Hans Formand Witto’s Navn findes
blandt Underskrifterne paa Conciliet i Trosly 909; altsaa maa Witto være død, og Franko bleven
Erkebiskop, mellem 909 og 912. Han nævnes allerede som Erkebiskop i Aaret 892. Hans Formand Johan var
i 876 tilstede ved Conciliet i Pontion, og omtales af Flodoard ved 882. Frankos Død sættes af Villjam af
Jumiéges til 939 eller lidt derefter. Det er saaledes neppe rimeligt, at han endog kan have været fuldvoxen
i 876. Der var en Biskop Franko af Lüttich, mellem 852 og 901; maaske han kan have været forvexlet
med den yngre Prælat af samme Navn i Rouen.
3 Raginher omtales af den i 990 afdøde Abbed Fulko i Lobes lidt før Beretningen om Godfreds Drab
885; dog maa det rigtignok bemerkes, at der hos Fulko er nogen Forvirring i Tidsregningen, og at Aaret
888 tidligere er nævnt. (Bouquet, Recueil &. VIII. p. 220). Raginher nævnes i Dipl. af 898, 915, 919, og
hos Flodoard ved 924 (Bouquet, p. 181).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
