Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 VIKINGETOG
Dudos Udsagn, at Rolf døde i Fred og Ro, kan neppe være rigtig, og maa derfor
grunde sig paa en Misforstaaelse1.
Om Tiden, naar Forliget mellem Kong Karl og Rolf fandt Sted, kan der, efter
hvad ovenfor er viist, ikke være nogen Tvivl. Man har endog et Diplom af Karl
den enfoldige fra Aaret 918, hvor han nævner «den Landskabsdeel, han overdrog
Nordmændene ved Seinen, nemlig Rolf og hans Ledsagere, for at de skulde
forsvare Riget»2. Derimod hersker der Uvished om Tiden, naar Rolf døde. Dudos
Angivelse, at han døde et Lustrum (fire til fem Aar) efter at han havde ladet
sin Søn hylde som sin Eftermand, er af Enkelte paa en næsten ubegribelig Maade
bleven misforstaaet saaledes, som om hans Død indtraf fem Aar efter hans Daab,
altsaa 9173. Men Flodoard, hvis Annaler igjen tage fat efter dette Aar, nævner
ham heldigviis et Par Gange, senest 925, andre Krøniker henføre hans Død deels
til 928, deels til 931, og der er flere Grunde, som gjøre det sandsynligt, at dette
sidste er det rette.
Om Rolfs Bedrifter efter Erhvervelsen af Nordmandie veed man ikke meget.
Hvad Dudo fortæller, er mestendeels kun Sagn om hans Strenghed og
Retfærdighed. Allerede Dudo antyder, at han, da der senere udbrød Tronstridigheder
mellem Grev Robert af Paris og Kong Karl, ikke vilde tillade hiin at støde denne
fra Tronen, af Flodoards Beretning sees det, at Nordmændene, da Kongen blev
forladt af sine fleste Tilhængere, vare saa godt som hans eneste Støtte. Men
Rolf har vel og under disse Uroligheder fundet Lejlighed til at udvide sit Rige.
Han var ellers ikke den eneste Nordmannahøvding der paa denne Tid erhvervede
Besiddelser i Frankrige: der var paa denne Tid endnu en Deel Nordmænd, som
havde sit Tilhold ved Loire. De plyndrede Cornouaille, eller det vestlige Bretagne
i Aaret 919, og tiltvang sig 921 af Grev Robert Afstaaelsen af det herjede
Landskab tilligemed Heredet om Nantes. Da Nordmændene ved Seinen ogsaa gjorde
Fordringer paa Bretagne, er det meget sandsynligt, at de have taget Deel i disse
Tog. To Aar senere finde vi begge Afdelingers Forening udtrykkeligen omtalt4.
Grev Robert af Paris var, efter at have antaget Kongetitlen, falden i Slaget ved
Soissons, og Rudolf af Burgund, Richards Søn, udvalgt til Konge af de oprørske
Vasaller. Karl sendte Bud paa Bud til Ragnvald, Loire-Nordmændenes Høvding,
1 Det er vistnok ikke umuligt, at Fortællingen om Villjams, Rolfs Søns, Mord ved den flanderske
Hertug Arnulfs Svig ogsaa kan have foresvævet Forfatteren af Historia Norvegiæ, dog udelukker dette
ikke Muligheden af at han tillige har indblandet hvad der vedkom Godfred.
* Bouquet, Recueil, IX. p. 536.
* Saaledes Ordrik, Fejlen gjentages hos Florents af Worcester, og mange andre, ja endog i Rolfs
Gravskrift. Om den i Historia Norvegiæ givne Beretning angaaende hans Død, se nedenfor.
* Flodoard, Chron. hos Bouquet VIII. p. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
