Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GANGE-ROLF
299
om at staa ham bi, og denne brød op med sine Mænd, i det hans Hær tillige
for-sterkedes med mange af Seine-Nordmændene, hvoraf man maa slutte, at Rolf
har faaet lignende Anmodninger, og har ladet en Deel af sine Krigere støde til
Ragnvalds Hær. Ragnvald herjede lige til hiinsides Oise, men hans Lejr blev
imidlertid overrumplet og hans Bytte af Gods og Fanger borttaget af Grev
Heri-bert af Vermandois’s Mænd. Opbragt herover, stormede han ind i Artois, men
blev med Tab dreven tilbage af Grev Adelhelm, dog vedblev han at herje i
Nærheden af Beauvais. Ved Efterretningen herom skyndte Kong Rudolf sig fra
Burgund til Compiegne, og drog med Erkebiskop Sæulf af Reims, Grev Heribert af
Vermandois og andre af sine Tilhængere over Epte ind i Nordmandie, som han
herjede til Gjengjeld. Der aabnedes nu Underhandlinger, hyppige Gesandtskaber
gik skifteviis mellem Rudolf og Nordmændene, der bøde Fred, imod Afstaaelsen
af et betydeligt Landskab hiinsides Seinen. Man seer heraf, at det Land,
Nordmændene hidtil havde haft, kun var den Deel af Nordmandie, som ligger nedenfor
Seinen. Afgjøreisen udsattes til det følgende Aars Mai Maaned, imidlertid sluttedes
Stilstand og stilledes Gisler. Forliget kom siden istand efter Nordmændenes Ønske.
Landskaberne Bessin og Le Mans bleve dem indrømmede, og de fik ovenikjøbet
en stor Sum Penge, der inddreves over hele Riget (924). Det er af disse
Forhandlinger tydeligt, at Rolf, om han end ikke selv anførte sine Mænd i denne Krig,
dog var den, i hvis Navn alt udrettedes, siden han, og ikke Ragnvald, høstede
Fordelene. Rolf skal have udnævnt sin Ven Botho, hans Søn Villjams
Fosterfader, til Herre i Bayeux1. I det følgende Aar herjede dog Ragnvald lige fuldt
Burgund, men blev slagen med stort Tab ved Bjerget Challes, og trak sig siden,
ved Kong Rudolfs Ankomst, tilbage fra sine Forskandsninger ved Seinen; men
nu brød ogsaa Rolf Freden, herjede Beauvoisis og Amiens, og trængte frem lige
til Noyon. Amiens og Arras bleve opbrændte under Forvirringen; men
Besætningen i Noyon drev Nordmændene tilbage, og da disse tillige erfarede, at Krigerne
fra Beauvais2 herjede i Nordmandie hiinsides Seinen, og at Pariserne og andre
plyndrede i Omegnen af Rouen, skyndte de sig tilbage. Ogsaa ved Søkysten
gjorde Grev Hilgaud af Ponthieu et Indfald. Rolf sendte 1000 af sine Mænd til
Borgen Eu for at forsvare denne Deel af sit Land, men Grev Heribert af
Vermandois, Grev Arnulf af Flandern og de øvrige Kystfranker angrebe og stormede
Borgen, og nedsablede Besætningen paa nogle faa nær, der reddede sig til en
nærliggende 0, hvor de forsvarede sig saa længe de kunde, men endelig, da de
havde opgivet alt Haab om Frelse, styrtede sig i Havet og deels druknede, deels
1 Roman de Rou v. 2162.
2 Der skal, som Abbé des Tuileries foreslaar, her vistnok hos Flodoard læses Belvacense, ikke Bajocense.
20 — Munch: Det norske Folks Historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
